Konference om industrielt fremstillede passivhuse
8. og 9. september 2008 afholder Sunshine House konference på Teknologisk Institut i Århus.
Konferencen fokuserer på mulighederne for kvalitets- og markedssikring af husproduktion, indeklima samt energiløsninger i boligen igennem eksisterende certifikater – nationalt og internationalt.
Sunshine House har hentet nogle af de førende indlægsholdere på området til at udfolde billedet af, hvordan certificering af passivhuse, der også omfatter indeklima og produktion, kan skabe nye markedsfordele for involverede parter.
Sunshine House er et konkurrenceprojekt, som går ud på at opføre industrielt fremstillede passivhuse i Kolding. Konferencen vil give en status på dette projekt.
Konferencen henvender sig til alle, der ønsker at blive opdateret med nyeste national og international viden, tendenser og erfaringer inden for passivhuse, indeklima og industrialisering.
Der er tale om en 2-dags konference på Teknologisk Institut i Århus, hvor man har mulighed for at deltage begge dage eller en af de to dage.
Mere information om konferencen og mulighed for tilmelding kan ske her
Kilde: Sunshine House