Tidspres og kraftig regn øger skimmelsvamp i byggeriet
I de senere år har man hos Teknologisk Institut oplevet en drastisk stigning i tilfælde af skimmelsvamp i byggeriet. Det skyldes den kraftige regn og tidspres.
Teknologisk Institut har oplevet en voldsom stigning i henvendelser om angreb af skimmelsvamp. Især angreb på nye bygninger er steget markant.
Carsten Johansen fra teknologisk Institut vurderer, at skimmelsvampe-angrebene hænger sammen med kraftige regnskyl og det opskruede byggetempo, der har været her i landet i de senere år.
- Man får ikke planlagt byggeriet, så materialerne kommer ikke frem på de rigtige tidspunkter. Det betyder, at man bygger med fugtige materialer, siger Carsten Johansen til Frederiksborg Amts Avis
Kilde: Frederiksborg Amts Avis