23948sdkhjf

Trappeproducent kigger mod udlandet

LS-Trapper & Stål ser nye vækstmuligheder i udlandet. OL i 2012 gør det engelske marked attraktivt.
Én af landets førende producenter af trapper og altaner, LS-Trapper & Stål A/S i Ølgod, har oplevet stor vækst de senere år, hvor omsætningen er vokset fra 30 til 98 mio. kr.

Nu er afsætningsmulighederne i Danmark ved at være for nedadgående, hvorfor virksomheden er begyndt at se sig omkring efter nye muligheder. Især Tyskland, Norge og England virker interessante, og LS-Trapper & Stål forsøger her at etablere samarbejder med lokale virksomheder:

- Vi skal inden for halvandet år gerne op på, at eksporten udgør 10 procent af omsætningen, og om tre-fire år skal den gerne have nået 20-25 procent. Det er også et spørgsmål om, hvor hurtigt vinden går ud af sejlene i Danmark. Vi kan mærke, at markedet er vigende, siger direktør Kristian Klemmensen til Erhvervsbladet.

Han knytter blandt andet sine forhåbninger til OL i 2012 i London, som utvivlsomt vil kaste en række større, trappe- og altankrævende byggerier af sig.

Kilde: Erhvervsbladet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078