23948sdkhjf

Aalborg-udvikler igangsætter 25.000 kvadratmeter boliger

105 lejligheder bliver første etape af projektet Kildevældet på Eternitgrund.
Søren Enggaard A/S har stor succes med salg af projekter på Eternitgrunden i Aalborg, og den høje efterspørgsel på centralt beliggende boliger får nu det nordjyske ejendoms- og udviklingsselskab til at fremskynde det næste byggeri i området.

Det drejer sig om det fjerde og sidste byggefelt, navngivet ”S”, der består af 110.000 kvadratmeter grund fra det midterste/bagerste af Eternitgrunden ud mod Sønderbro mod vest:

- Efterspørgslen efter boliger på Eternitgrunden har vist sig at være meget, meget stor. Faktisk kan jeg ikke huske, at vi tidligere har oplevet noget lignende, siger adm. direktør Carsten Enggaard.

"Kildevældet" kommer i alt til at bestå 300 boliger, fordelt på 25.000 kvadratmeter. Første etape, "Enghusene", omfatter fem punkthuse med i alt 105 boliger. To af punkthusene, i alt 40 boliger, skal sælges enkeltvis som lejligheder, mens de resterende tre punkthuse med 65 lejligheder sælges til investorer.

Carsten Enggaard oplyser, at byggeriet af Enghusene påbegyndes inden for de kommende måneder og forventes at stå færdigt ved udgangen af 2017. Punkthusene, der er tegnet af Arkitema, indrettes med lejligheder i fire størrelser fra 74 til 140 kvadratmeter. Entreprenøren på byggeriet kan ikke offentliggøres på nuværende tidspunkt.

Enghusene grænser op til en såkaldt Klimaboulevard, som vil strække sig fra den inderste del af Eternitgrunden mod Sønderbro og med tiden også videre gennem det såkaldte Håndværkervej-område, hvor den grønne kile skal nå sammen med udviklingsområdet på det tidligere godsbaneareal. Klimaboulevarden indebærer også fritlagt vand på en del af strækningen, idet en gammel underjordisk kilde (heraf navnene Kildevældet og Kildestrømmen) udspringer under de gamle lagerbygninger langs Sønderbro.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094