23948sdkhjf

Novozymes sikrer store energibesparelser med nyt lys

Over 4000 nye LED-armaturer og 1200 sensorer har gjort forskel på regningen.
Et intelligent system med LED-armaturer og sensorer i Novozymes' fabrikshaller har gavnet både medarbejdernes arbejdsdag og miljøpåvirkningen, fortæller den danske enzymgigant.

Danske virksomheder leder i større grad efter grønne besparelser, og nu har Novozymes fået en stor energibesparelse. Årsagen er et intelligent system med LED-armaturer og sensorer i deres fabrikshaller, og den nye belysning gavner både medarbejdernes arbejdsdag og miljøpåvirkningen.

Novozymes har vendt en udfordring til en stor økonomisk og miljømæssig besparelse. Bioteknologi-virksomhedens tre danske fabrikker i Bagsværd, Fuglebakken i København og Kalundborg skulle have udskiftet mange af deres gamle lysstofrør. I de travle fabrikshaller er pladsen svært tilgængelig, så ønsket var både at genbruge mange af hallernes eksisterende kabelinstallationer, samtidig med at elforbruget skulle mindskes for at opnå en bæredygtig produktion.

- Og så skal installationen være fleksibel, så vi har mulighed for at optimere, hvis der sker ændringer i lokalerne, forklarer Peter Fink-Jensen, Senior Project Manager hos Novozymes.

Philips Lighting havde løsningen til Novozymes med GreenWarehouse, som er et nyt belysningssystem. Det er baseret på LED-armaturer, som indeholder lysstyring og trådløse sensorer.

I fabrikshallerne har resultatet med 4.400 nye LED-armaturer og 1.200 sensorer gjort en stor forskel. De ansatte har fået et bedre arbejdslys med højere lysintensitet, og så er besparelserne enorme. Energibesparelsen er på hele 4.600 MWh om året, hvilket svarer til 732 parcelhuses årlige elforbrug.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08