23948sdkhjf

Bauhaus bygger nyt i Valby

Det 17. danske varehus i Bauhaus-kæden bliver et af hovedstadens største.
I begyndelsen af 2017 åbner Bauhaus sit 17. danske varehus.

Det sker i Valby, hvor godt 13.000 kvadratmeter med butik, havecenter og proff-afdeling skyder op i forbindelse med Valby Idrætspark.

- Med en placering centralt i hovedstadsområdet kan vi bedre servicere vores kunder fra det indre København, Amager og selvfølgelig selve Valby, fortæller Mads Jørgensen, der er administrerende direktør i Bauhaus.

- Områder som Sydhavnen og Ørestad er i en rivende udvikling lige nu. Samtidig bor der en del villaejere i selve Valby og Hvidovre, og det gør placeringen af vores nye varehus tæt ved motorvejen og Sjællands-broen helt optimal, fortsætter han.

Udover et varehus med cirka 120.000 varenumre kan lokalsamfundet ifølge direktøren se frem til flere arbejdspladser i 2017. I alt forventer Mads Jørgensen, at det nye byggevarehus vil skabe cirka 150 nye arbejdspladser fordelt på fuld- og deltidsstillinger.

Onsdag den 11. maj kl. 11.15 markeres byggestarten, når Bauhaus-direktøren og borgmester Pia Allerslev nedstøber et jernrør, indeholdende dagens lokale avis, bygningstegningerne og tidens pengesedler, i bygningens fundament.

- I stedet for at tage det første spadestik har vi valgt at markere den særlige dag på en lidt anderledes måde, og det er blevet en god tradition, når vi opfører et nyt Bauhaus, siger Mads Jørgensen.

Byggeriet af Bauhaus i Valby gik i gang umiddelbart før jul, og byggevarehuset forventes at åbne i starten af 2017.

Entreprenør på projektet er KPC, mens Arkitema og Ingeniør Lauritzen er rådgivere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093