23948sdkhjf

Konkurrencestyrelsen ønsker dialog om konsortier

Afgørelsen om et brud på konkurrencereglerne i forbindelse med Vejdirektoratets vejstribemarkering får nu Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at ønske rene linjer.
I sidste uge stadfæstede Konkurrenceankenævnet Konkurrencerådets afgørelse om, at et konsortium, der havde budt på Vejdirektoratets vejstribemarkering, var et brud på konkurrencereglerne. Kendelsen førte til en debat om små og mellemstore virksomheders mulighed for at byde på offentlige opgaver.

Derfor inviterer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu interessenter til et dialogmøde om konsortiedannelse i forbindelse med offentlige udbud. Emnerne på dialogmødet vil være:

• Regler og praksis om konsortiedannelse
• Gennemgang af cases
• Små og mellemstore virksomheders adgang til offentlige udbud

Dialogmødet finder sted den tirsdag den 7. juni klokken 13 i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.

Tilmeldling sker ved at sende en mail til: forkontor@kfst.dk

Yderligere information kan findes på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095