37 lejeboliger på vej i Støvring
NCC er totalentreprenør på byggeri af nordjyske familieboliger.
Der bliver tale om 30 etageboliger fordelt på 2 stk. 2 værelses lejligheder og 28 stk. 3 værelses lejligheder på sammenlagt 3.000 kvm., der placeres mod nord over mod City Centret samt ud mod Hobrovej.
Dertil kommer syv rækkehuse i to etager, der alle er 4 værelses lejligheder på sammenlagt 840 kvm., der opføres langs Bavnebakken.
Ved den indbudte licitation efter en prækvalifikationsrunde i fjor blev entreprenørfirmaet NCC valgt af bygherren som totalentreprenør.
Boligselskabet Nordjylland har hyret arkitektfirmaet Kjaer & Richter i Aarhus til at projektere de 37 almennyttige boliger, som boligselskabet forventer er klar til indflytning i sommeren 2017.