23948sdkhjf

Herning-virksomhed opnår stor strømbesparelse på LED

Innovatorium i Herning sparer nu 107.200 kilowatt-timer årligt
Intego har netop skruet den sidste LED-kilde i og dermed afsluttet en større energirenovering for kontorvirksomheden Innovatorium i Herning, som gennem de seneste tre måneder har fået udskiftet 3.600 lyskilder i sine lokaler, hvor virksomheder kan leje sig ind.

Opgaven for Innovatorium er løst i samarbejde med CO2 light, som har stået for levering af lyskilderne, mens Intego har stået for selve ombygningen og udskiftning af indmaden i armaturerne. Med det netop afsluttede projekt har Intego og CO2 light i løbet af 2015 udskiftet flere end 25.000 lyskilder sammen. Og heraf er de 3.600 lyskilder altså blevet udskiftet som en del af energirenoveringen af Innovatoriums belysningsanlæg – en investering, som årligt vil spare det midtjyske innovations- og vækstmiljø for 107.200 kwh.

Store besparelser – kort tilbagebetalingstid
Innovatorium er et moderne kontorhotel, som tilbyder attraktive erhvervslejemål, -faciliteter og mødelokaler til virksomheder og iværksættere. Huset i Herning råder over 10.000 kvm med lejemål på mellem 19 og 600 kvm, og 76 virksomheder har i dag deres adresse der.

I starten af 2015 udarbejdede Innovatoriums ledelse strategiplanen ”2020” med en målsætning om at nedbringe husleje og fællesudgifter med 20 pct. inden år 2020. Og en stor del af de besparelser, det ville kræve at indfri, viste sig at kunne findes i en energirenovering af husets belysningsanlæg.

Egentlig stod Innovatorium over for at skulle have udskiftet 1.300 elektroniske spoler i deres eksisterende belysningsanlæg, men en energirenovering med udskiftning af de eksisterende lyskilder til LED viste sig at være en mere gunstig løsning.

- Ved udskiftning af de eksisterende lyskilder opnår Innovatorium en besparelse på driften. Den energirenovering, som Intego har gennemført, vil årligt spare Innovatorium for 107.200 kilowatt-timer, og hertil kommer et energitilskud på omkring 48.000 kroner, forklarer Lars Rømer, afdelingsleder for El-teknisk installation & service ved Intego Herning.

- Den samlede investering har en energimæssig tilbagebetalingstid på blot 33 måneder. Tager vi de 1.300 elektroniske spoler med i beregningen, vil tilbagebetalingen endda være endnu kortere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093