Ny administrerende direktør hos Boel Living A/S
Administrerende direktør i Boel Living A/S Mogens Filtenborg har meddelt selskabets bestyrelse, at han ønsker at fratræde sit job. Ny administrerende direktør i Boel Living A/S er Holger Hansen.
Ny administrerende direktør i Boel Living A/S er Holger Hansen, som efter at have deltaget i det daglige arbejde i selskabet, de seneste 2 måneder, nu er klar til at overtage direktørjobbet fra dags dato. Holger Hansen kommer fra et job som udviklingsdirektør i 3boel A/S, som er Boel Livings moderselskab. Før den tid var Holger Hansen franchise manager i KVIK Koncernen.
Bestyrelsesformand Knud Boel Troelsen siger:
- Boel Living er nu ovre sin etableringsfase og på vej ind i den egentlige driftsfase. Jeg ønsker Mogens Filtenborg held og lykke med de nye udfordringer, og siger velkommen til Holger Hansen som administrerende direktør Boel living. Jeg har kendt Holger i en årrække, og glæder mig til et godt samarbejde.
Kilde: Boel Living