23948sdkhjf

Vil bygge supermarked i p-hus

Byggeretten til en dagligvarebutik i Bispebjerg Hospital parkeringshus er netop sat til salg.
Inden for få år bliver det muligt at købe dagligvarer ind på vejen hjem fra Bispebjerg Hospital.

Cirka 1.000 kvadratmeter af den nederste etage i parkeringshuset bliver nemlig sat til salg, og køberen skal etablere detailhandel på arealet.

- Vi tror, at den nye butik vil blive et godt tilbud til lokalområdet og bidrage til at sikre et aktivt lokalmiljø omkring hospitalet. Ved at skabe mere liv i området, bliver det også et mere trykt sted at færdes for alle, siger projektleder Tine Hancock fra Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.

Der er allerede er kommet flere henvendelser om muligheden for at etablere en butik i det nybyggede parkeringshus, og Region Hovedstaden vedtog den 8. marts at sætte byggeretten i parkeringshuset til salg.

Købstilbuddene bliver vurderet efter højeste pris, og regionen forbeholder sig retten til at forkaste alle tilbud. Salget skal som minimum dække prisen for at genetablere de 40 pladser, som butikken fylder, når der bygges parkeringskældre på hospitalsområdet.

Parkeringshusets kapacitet på 600 pladser er dimensioneret efter behovet, når det nye hospital og psykiatri står færdigt i 2024. Derfor vurderer vi, at vi godt kan undvære 40 pladser i en årrække, indtil de bliver genetableret tættere på indgangene til hospitalet og psykiatrien, siger entreprisechef Carsten Nyboe.

Byggeretten i parkeringshuset udbydes fra april 2016, og regionen forventer at indgå aftale om salg enten i juni eller august. Den nye dagligvarebutik forventes at åbne i 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125