Otto Duborg åbner byggemarked
Grænsekøbmændene syd for den dansk-tysk grænse kæmper en brav kamp om kunderne. Det har fået Otto Duborg i Harreselv syd for Padborg til at etablere et byggemarked, der, hvis alt går vel, slår dørene op til efteråret.
- Det er vort mål, at priserne i den nye forretning i gennemsnit bliver en femtedel lavere end i tilsvarende butikker i Danmark, udtaler indkøbsdirektør Allan Filbert fra Otto Duborg.
Ifølge Filberg er byggematerialer godt 27,1% billigere syd for grænsen. Årsagen til de billige byggematerialer er den hårde konkurrence, der hersker i det tyske på lige netop byggevarer.
Byggemarkedet vil holde åbent hver dag fra 7-20.
Kilde: P4