Meier Installation flytter i Prøvestenscentret
Helsingør-installatør overtager lokal konkurrent og går ind i lampesalg.
Firmaet krydser Kongevejen i Helsingørs vestlige udkant og forlader sine lokaler på Fabriksvej for at flytte ind i nye lokaler i Prøvestenscentret. Ganske tæt på den gamle adresse.
Meier Installation overtager Prøvestenens El-forretning, som er en butik under kæden Lysmesteren. Indehaveren Ivan Klausholt er gået på pension.
Meier Installation viderefører dermed lampebutikken i Prøvestenscentret. Meier Installation beskæftigede sig ikke hidtil med lampesalg.
- Der kommer flere folk ovre i Prøvestenscentret, og derovre bliver vi lidt mere synlige, siger Janus Munk Plum, som er daglig leder i Meier Installation, til Lokalavisen Nordsjælland.
På installatørsiden udvider Meier Installation med en ekstra medarbejder. Efter overtagelsen af Prøvestenens El-forretning er kundekredsen vokset.