23948sdkhjf

Teknik-gigant skifter fra Tekniq til DI

Teknik- og servicevirksomheden Lindpro mener, at den vil være bedre repræsenteret af DI
Sidste år tog Lindpro A/S skridtet og skiftede Tekniq ud med landets største arbejdsgiver- og brancheorganisation DI. Det skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad.

- Vi har overordnet været meget tilfreds med at være repræsenteret af Tekniq, men vores virksomhed har de seneste år været på en udviklingsrejse, hvorfor vi mener, at vi fremadrettet vil være bedre repræsenteret af DI. Vi vil være med til at fremme produktivitetsagendaen og vil være med til at præge rammebetingelserne i teknik- og byggebranchen. Vi har vurderet, at de bedste muligheder for at være med til at sætte disse dagsordener er i DI, som er en meget stærk partner og har større gennemslagskraft end Tekniq, siger Lindpros adm. direktør, Peter Kaas Hammer til Licitationen.

Han understreger, at et vigtigt element i overvejelserne om at skifte organisation også har været et ønske om at komme tættere på samarbejdspartnere, leverandører og kunder.

Trods det ny medlemskab, bliver Lindpro ikke omfattet af DI’s overenskomster. Medarbejderne i installationsbranchen vil fortsat være omfattet af Tekniqs overenskomster med Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet; overenskomster der indeholder akkordprislister, hvad der ikke findes i DI’s industrioverenskomst.

Tekniqs adm. direktør Niels Jørgen Hansen vil ikke kommentere på konkrete udmeldelser, men oplever ikke en systematisk vandring fra Tekniq til DI.

- Nogen går den ene vej, andre den anden vej, og der kan være virksomheder, som udvikler sig på en måde, så medlemskab et andet sted giver mere mening. Jeg ville først være bekymret, hvis vores organisationsgrad var faldende, men det er ikke tilfældet, siger han.

Læs hele historien i Liciationen - Byggeriets Dagblad

Kilde: Licitationen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109