23948sdkhjf

Miljø på væggen

Velrenommeret malerfirma oplever øget efterspørgsel på miljømærket maling.
At passe på miljøet har helt fra starten af været en selvfølge for Holte Malerfirma, hvor der nu mærkes en stigende interesse for de miljømærkede produkter.

- Da jeg i 2003 startede Holte Malerfirma, var det min målsætning, at firmaet skulle være miljøbevidst, og altid anvende de mest miljøvenlige produkter til enhver opgave. Dengang var en stor del af kunderne ikke specielt interesserede i miljømærkningen, men der er lige så stille sket en forandring, og i dag er især mange børnefamilier meget bevidste om, at de ønsker miljømærkede produkter, fortæller malermester Mongi fra Holte Malerfirma.

Tåles godt af allergikere og astmatikere
Den miljømærkede maling har endnu et gode, nemlig at den tåles betydeligt bedre af allergikere og astmatikere end meget anden maling.

- Det er vores erfaring, at de miljømærkede produkter tåles godt af personer med allergi og luftvejsproblemer, fortæller malermester Mongi.

Ved opgaver, hvor der skal opsættes glasfilt anvender malerfirmaet altid forgrundet glasfilt af særlig god kvalitet, således at luftvejsbelastningen pga. glaspartikler elimineres.

Miljøvenlig afrensning af træhuse
Holte Malerfirma har udviklet en særlig skånsom metode til at afrense linoliemaling på træhuse. Metoden er mindre belastende for miljøet end traditionel afrensning.

Den miljøvenlige afrensning foretages med en til opgaven specialfremstillet trærens med et minimalt indhold af kemikalier, og med en god portion knofedt.
Hvis træhuset er angrebet af svamp som følge af linoliemaling, så afrenser vi huset skånsomt, imprægnerer det, og maler det på ny med en god dækkende træbeskyttelse. Vi udfører alle former for malerarbejde såvel indendørs som udendørs, men maler ikke med linoliemaling, fortæller malermester Mongi.

Intet kompromis i forhold til kvalitet og miljø
Malerfirmaet går ikke på kompromis i forhold til hverken kvalitet eller miljø, og netop kvaliteten af malerarbejdet er grunden til, at mange af firmaets nye kunder kommer gennem anbefaling fra nuværende kunder.

- Firmaets målsætning er, foruden det miljøbevidste, at alle kunder skal være så tilfredse med malerarbejdet, at de har lyst til at anbefale malerfirmaet til andre, slutter malermester Mongi.

Kilde: Holte Malerfirma - www.holtemalerfirma.dk/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094