23948sdkhjf

Køge Kyst og Aarsleff inviterer ned i dybet

150 meter lang vejtunnel fejrer rejsegilde og giver alle en mulighed for at se byggeriet nede fra.
Der er nu gravet hul igennem hele det 150 meter lange forløb for Køges nye vejtunnel, som skal forbinde Ivar Huitfeldtsvej i vest med Værftsvej i øst.

Arbejdet har varet siden september sidste år, og i alt 20.000 kubikmeter jord er gravet væk.

For at fejre, at vejtunnelprojektet er nået så langt, inviterer Køge Kyst til et åbent rejsegilde tirsdag den 1. marts kl. 16. Her kan alle, der har lyst, komme en tur ned i udgravningen, som når hele seks meter ned under jordoverfladen.

- Der er rigtig mange anlægsprojekter i gang i Køge i øjeblikket, og tunnelbyggeriet er ikke et af dem, som man kommer tæt på til daglig. Det vil vi gerne give mulighed for med dette arrangement, hvor vi håber, at rigtig mange vil benytte sig af chancen for at opleve det komplekse anlægsarbejde på nært hold, siger projektchef Tove Skrumsager Frederiksen fra Køge Kyst.

Til arrangementet vil det være muligt at orientere sig på plancher om selve anlægsarbejdet og den færdige vejtunnel, der efter planen vil stå klar til brug i løbet af efteråret 2016. Entreprenørfirmaet Aarsleff, som udfører vejtunelen, har muliggjort arrangementet, og repræsentanter fra både Køge Kyst og Aarsleff Bane & Anlæg vil være til stede.

Køge Kommune og Køge Kyst finansierer sammen den nye 150 meter lange vejtunnel under jernbanen. Hele anlægget, inklusiv tilkørsels- og rampeanlæg, får en længde på 450 meter og en bredde på 9,5 meter. Tunnelen er beregnet for biler, busser og lastbiler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094