23948sdkhjf

En million ’gamle’ mursten, tak

Randers Tegl skal sørge for, at bebyggelse med 555 almene boliger bevarer det oprindelige udtryk.
I Sundby-Hvorup Boligselskabs afdeling 7, Engparken i Nørresundby ved Aalborg, er håndværkerne netop gået i gang med en gennemgribende renovering af 555 lejligheder.

Efter licitationen, der blev vundet af NCC, faldt valget på Randers Tegls RT 571 Fusion. Totalrådgiveren KAAI og afdelingens byggeudvalg har fra starten haft som mål at bevare facadernes oprindelige nuancerede udtryk i rødtonet tegl. Den beslutning føres nu i mål med valget af Randers Tegls nye Fusion-sten.

Over en million mursten skal leveres til projektet i Nørresundby, og for arkitektrådgiver Peter Rune Mortensen fra Randers Tegl er ordren et bevis på, at virksomheden så rigtigt, da man valgte at satse på et produkt, der kan hjælpe landets boligforeninger med at bevare de oprindelige udtryk i de ikoniske almene bebyggelser, som renoveres i disse år.

- Vi så tidligt, der ville komme en efterspørgsel. Det har været svært for boligforeningerne at finde stentyper, der kan matche det smukke og changerende murværk, som mange af disse almene boligbyggerier har, siger han.

Blander sten og tilsætter kulstøv
Peter Rune Mortensen forklarer, at det er ændrede brændingsmetoder, som er årsagen til, at tegls udseende har ændret sig så markant fra 1960’ernes almene boligbyggerier og frem til i dag.

- Man må ikke længere brænde med kul, og dermed får murstenen som udgangspunkt et andet udtryk og udseende, end tilfældet var ved datidens teglproduktion. Ved at blande eksisterende stentyper, og tilsætte kulstøv, får vi et udtryk, som faktisk kommer meget tæt på det oprindelige, siger han.

Sælger også til nybyggeri
Fusion-serien er kommet på banen inden for det seneste års tid. Randers Tegl har allerede leveret til byggerier i blandt andet København, Aarhus og Aalborg og flere større projekter er på vej. Desuden mærker Randers Tegl en begyndende interesse for Fusion-serien inden for nybyggeri rundt omkring i landet.

- Målet med at udvikle serien var renoveringsopgaver, og der er flere hundrede boligbebyggelser af denne type, så markedet er enormt. Men det er lidt sjovt samtidig at konstatere, at personer, der skal bygge et helt nyt hus, også vælger sten af denne type, siger Peter Rune Mortensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094