23948sdkhjf

Affald skal omdannes til byggematerialer

Ny DTU-professor skal forene miljømæssig og kommerciel bæredygtighed inden for byggebranchen.
Når restprodukter fra byggematerialer og industriaffald skal afskaffes, kan det være en bekostelig affære for både miljøet og økonomien.

Der kan derfor være store værdier forbundet med udvikling af modeller for genanvendelse af disse restprodukter, så de i stedet kan gøre gavn.

Det er kort fortalt udgangspunktet for DTU Bygs forskning i affaldshåndtering. Forskningsområdet ledes af Lisbeth M. Ottosen, som netop er udnævnt til professor.

- En central del af min forskning består i at omdanne restprodukter, der ellers anses som affald, til nyttige ressourcer. Restprodukterne stammer blandt andet fra byggematerialer og industriaffald. Det er rester, som på nuværende tidspunkt ikke finder anvendelse i andre sammenhænge, men som jeg ser et stort potentiale i at udnytte til nye byggematerialer, siger Lisbeth M. Ottosen i en pressemeddelelse fra DTU Byg.

Byggeindustrien skal med på vognen
For Lisbeth M. Ottosen er samarbejdet med industripartnere en naturlig del af arbejdsprocessen. Det er industrien, som i sidste ende skal aftage de resultater, som forskerne kommer frem til. Hvis den cirkulære tankegang for alvor skal rykke noget, er det derfor nødvendigt at få industrien med på vognen.

- Det er afgørende at få indviet byggeindustrien i tankegangen om, at restprodukter, der tidligere er blevet anset som affald, kan have stor værdi som råstoffer i nye produkter. Derfor er det vigtigt at inddrage industripartnere, som løbende kan kvalitetstjekke materialerne og dermed blive en aktiv del af udviklingen af nye byggematerialer, der kan bruges i industrien, uddyber Lisbeth Ottosen.

Lisbeth M. Ottosen er tiltrådt stillingen som professor den 1. februar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08