23948sdkhjf

Tænketank runder af

Efter godt fem års arbejde giver GI og Realdania renoveringsstafetten videre til andre aktører i byggebranchen.
Realdania og Grundejernes Investeringsfond (GI) lancerede tilbage i 2011 ”Tænketank om bygningsrenovering”.

Formålet var ikke blot at sætte byggeriets mest centrale aktører sammen, men også at tænke videre og få flere og nye partnere til at drøfte, hvordan byggebranchen kan blive bedre til at sikre og videreudvikle vores eksisterende bygninger.

I 2012 udgav tænketanken ” Syv initiativer fra byggebranchen ”, som skulle sætte skub i udviklingen af bygningsrenovering som felt. Disse initiativer er nu fulgt til dørs, og parallelt hermed er der i byggebranchen og fra myndighedernes side igangsat en række andre tiltag, som alle har medvirket til at booste den bæredygtige innovation af byggeriet.

Fem indsatsområder i spil
Med et afslutningsarrangement den 20. januar afrundes tænketanksarbejdet. Men arbejdet med at udvikle renovering er ikke slut.

Koordinationsgruppen bag tænketanken har defineret fem områder; teknologi, finansiering, forenkling, kompetencer og politiske mål, som kræver et særligt fokus for at videreudvikle bygningsrenovering.

Inden for hvert område sendes stafetter videre til en række centrale aktører, som opfordres til at gøre en indsats for at forbedre bygningsrenovering.

Læs tænketankens udgivelse "Eftertanker om bygningsrenovering" her

Tænketank om bygningsrenovering har haft følgende medlemmer:
Bygherreforeningen, Dansk Byggeri, DI Byggematerialer, Håndværksrådet, Akademisk Arkitektforening, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Ingeniørforeningen IDA, Bygge- Anlægs- og Trækartellet, Tekniq, BVU*net, Byggeriets Uddannelser, Nykredit, Landsbyggefonden, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Bygningsstyrelsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Københavns Ejendomme, Videncenter for energibesparelser i bygninger, Energistyrelsen, Realdania og Grundejernes Investeringsfond.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093