Samling på VVS i Pandrup
Pandrup-Kaas Smede & VVS har købt Blokhus VVS, herunder Saltum Smede VVS og NC Johansens Eftf. i Pandrup.

Pandrup-Kaas Smede & VVS a/s har opkøbt Blokhus VVS herunder Saltum Smede VVS og NC Johansens eftf. Pandrup. Foto: Nordjyske
Alle ansatte fortsætter i det nye firma. Det faldt naturligt for Jan Møldrup at sælge til Pandrup-Kaas Smede & VVS, for det er dem som ligger tættest på.
- Nu kan det blive tid for mig at prøve nogle nye udfordringer, fortæller Jan Møldrup.
Christian Søndergaard ser lyst på fremtiden med 24 ansatte til at dække hele den gamle Pandrup kommune.
- Der er fin gang i nybyggeriet, og der er mange steder man moderniserer boligerne, og så skal vi endelig ikke glemme sommerhusene. Her er der også kommet optimisme og det hjælper meget at sommerhusudlejningsfirmaerne efterspørger nye huse.