23948sdkhjf

Jakobsen & Blindkilde udvider handelsgymnasium

Spaden er stukket i jorden til nybyggeri i Viby ved Aarhus.
Sidste vinter besluttede Aarhus Byråd at sælge en grund på Viemosevej i Viby til Aarhus Business College, der udvider det eksisterende handelsgymnasium med godt 3.200 kvadratmeter.

Tirsdag i denne uge blev første spadestik taget til byggeriet, der opføres i totalentreprise af et team bestående af Jakobsen & Blindkilde, Pluskontoret Arkitekter og Alectia.

Byggeriet, der løber op i knap 60 millioner kroner, udføres på baggrund af et myndighedsprojekt, tegnet af projektets bygherrerådgiver, C.F. Møller, med Triconsult som rådgivende ingeniør.

Udvidelsen af handelsgymnasiet i Viby er tilpasset den oprindelige bygning, og de store niveauforskelle i terrænet er udnyttet til at indpasse blandt andet auditoriet. Udvidelsen fuldender flowet i den samlede bebyggelse, så skolen kommer til at fremstå som en helhed.

Når byggeriet i Viby står færdigt, efter planen i slutningen af 2016, vil handelsgymnasiet være udvidet med 15 nye undervisningslokaler, et nyt auditorium til 130 personer og en ny kantine. Hertil kommer, at knap 1.200 kvadratmeter af den eksisterende bebyggelse bliver renoveret.

Udvidelsen er en konsekvens af beslutningen om at nedlægge afdelingen på Viborgvej og samle HHX-uddannelsen i to gymnasier, hvor det andet fortsat ligger på Vejlby Centervej i Risskov.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103