Murerfirma vender minus til plus
Radius Byg A/S i Struer vender stort minus til plus
Firmaet er en traditionel murervirksomhed med speciale i nybyggeri af parcelhuse hjemmehørende i Struer. Og samme virksomhed har faktisk over årene haft ry for at være rigtig gode til at tjene penge. Firmaet er således to gange af det nu hedengangne ErhvervsBladet blevet kåret som landets bedste murervirksomhed når det kommer til indtjeningen.
Flere medarbejdere
Firmaet beskæftiger 36 medarbejdere, hvilket også er en fremgang set over tid, fra cirka 20 i 2010.
Radius Byg blev dog som mange andre murervirksomheder ramt af byggekrisen, og droslede aktivitetsniveauet noget ned, og beskæftigede sig en overgang med om- og tilbygninger. Siden er der dog kommet mere gang i tingene igen.
Firmaet oplyser ikke omsætning i regnskabet, men posten igangværende arbejder er øget fra 12 mio. kroner til godt 20 millioner kroner, hvilket vidner om mere aktivitet.
Tilført kapital
Der er tilført 1,5 million kroner i kapital, som følge af udspaltning af nogle ejendomme til et datterselskab, og firmaet har stillet et virksomhedspant på fem millioner kroner over for sit pengeinstitut, som sikkerhed for en samlet på 5,5 mio. kroner
Det er Gert Risum Jensen, der tegner virksomheden som indehaver og direktør, og med datteren Trine Risum Rasmussen som medindehaver.
Licitationen - Byggeriets Dagblad har forsøgt at få en kommentar til regnskabet fra selskabets direktør, Gert Risum Jensen, men er ikke lykkedes.
Radius Byg A/S
Regnskabet er afsluttet den 30. Juni 2015
Tusinde kroner | ||
2013/2014 | 2014/2015 | |
Bruttofortjeneste | 15.825 | 18.059 |
Driftsresultat | -2.768 | 1.071 |
Resultat før skat | -3.424 | 650 |
Årets resultat | -2.597 | 486 |
Egenkapital | 2.903 | 3.544 |
Antal ansatte | 37 | 36 |
Regnskabet er afsluttet den 30. Juni 2015