23948sdkhjf

NCC sælger afdeling

Fra den 1. januar 2016 er teknikservice ikke længere være en del af NCC. 35 medarbejdere tilbydes job hos ny ejer.
Teknikservice, der primært beskæftiger sig med service og vedligeholdelse af tekniske anlæg, har hidtil været en del af enheden Energirenovering i NCC Construction Danmark.

Men som led i NCC’s nye strategi sælges teknikservice-afdelingen med virkning fra årsskiftet.

- Teknikservice udgør en meget lille del af Energirenovering og fokuserer på et noget andet forretningssegment end det resterende Energirenovering. Deres projekter er mindre, og kundesegmentet markant anderledes. Det giver derfor god mening at sælge enheden fra, så Energirenovering fremover kan fokusere forretningen på de store renoverings- og installationsprojekter, siger Dennis Nielsen, direktør i Energirenovering i NCC.

Carsten Brysting, der indtil nu har fungeret som afdelingschef for teknikservice, overtager aktiviteterne sammen med ejerne af JT3 Klima A/S. Fremover vil det nye selskab hedde JT3 Energi A/S, og Carsten Brysting vil være en del af ledelsen.

- Jeg er glad for at have fået muligheden for at købe teknikservice og fortsætte det gode arbejde. Med JT3 Klima styrker vi vores kompetencer og får mulighed for udelukkende at koncentrere os om vores forretningssegment. Derudover har selve købet været en god proces, og jeg ser frem til at fortsætte samarbejdet med NCC, siger Carsten Brysting.

Teknikservice beskæftiger 35 medarbejdere i NCC, der alle tilbydes ansættelse i JT3 Energi. Selskabet vil forsat have til huse i lokalerne i Skovlunde og bevare samme telefonnumre – herunder døgnvagt-nummeret. JT3 Energi vil beskæftige sig med byggepladsinstallationer, service og vedligeholdelse af tekniske anlæg, energioptimering, solceller, branddøre og porte, tømrer- og snedkerarbejde samt køling og ventilation.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121