23948sdkhjf

Fårup Betonindustri udvider med 45.000 kvadratmeter

Historisk stor ordre til hotelkæden Cabinn skaber behov for mere plads og flere medarbejdere.
Tonstunge gravemaskiner er torsdag rykket ind på Fårup Betonindustri. Her skal de gøre plads til flere og større ordrer.

- Den strategi, vi har lagt, har været rigtig. Og det er lykkes os at opkvalificere medarbejderne og løse netop den type opgaver. Derfor har vi travlt, siger administrerende direktør Brian Knudsen, der forventer at udvide staben med en håndfuld nye medarbejdere inden jul.

Det er store ordrer på boliger, sygehuse, hoteller præger markedet, og det er hovedsagligt de eksisterende kunder, der fylder ordrebogen.

- Det er en lille branche, og derfor handler det om, at give kunden en god oplevelse, så de vælger én igen. Denne del har vi kunnet løfte i kraft af gode og dygtige medarbejdere, siger Brian Knudsen.

Fordobler lagerkapaciteten
Det er tre meget store projekter, der fylder mest i produktionen i 2016: Cabinn Metro i Ørestad, DNU i Skejby samt en stor boligsag i Trekroner, Roskilde. Til det nye Cabinn-hotel leveres intet mindre end 35.000 m² betonelementer fordelt på 700 vognlæs.

- Vi er ved at bygge hele Sjælland til, siger beton-direktør Brian Knudsen, der glæder sig over successen – ikke mindst fordi det skaber lokale arbejdspladser.

Når Fårup Betonindustri overhovedet kan løfte så store sager, skyldes det et stærkt samarbejde med kolleger i branchen. Betonfabrikken sørger for helheden og tager den koordinerende rolle.

Udvidelsen på cirka 45.000 kvadratmeter fordobler den nuværende lagerkapacitet, og det skaber plads til at optimere produktionen med mulighed for at læsse direkte og dermed spare en håndtering af elementerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096