De fugtige MgO-plader: En guide til problemstillingen
Hvem bærer ansvaret? Hasløv Stæhr Advokater har set nærmere på MgO-skandalen i et juridisk perspektiv.
Byggeskadefonden har siden marts 2015 advaret imod brug af MgO-plader, og det er ved rapport fra september 2015 fastslået, at MgO-plader er uegnede til anvendelse som vindspærre under danske klimaforhold. MgO-plader har været anvendt på det danske marked siden 2010, blandt andet som vindspærreplader.
MgO-plader har et højt indhold af magnesiumkloridsalte, der har den uheldige sideeffekt, at det binder vand. Det har vist sig, at MgO-pladerne kan blive så opfugtede, at de afgiver vand i konstruktionen med alvorlige fugtskader på både MgO-pladerne og tilstødende bygningsdele til følge.
Byggeskadefonden konkluderer i sin rapport, at den eneste sikre udbedringsmetode er at udskifte de fugtige MgO-plader med andre vindspærreplader uden indhold af MgO, ligesom det i hver enkelt tilfælde må vurderes, om der er behov for udbedring af øvrige bygningsdele.
Hvem bærer ansvaret for de fugtige MGO-plader?
Når byggematerialer viser sig at være uegnede, opstår spørgsmålet, hvorvidt der er tale om en mangel og i givet fald, hvem der er ansvarlig.
Bygherre har bevisbyrden for manglerne. I den forbindelse kan bygherre med rette argumentere for, at når MgO-pladerne kan blive så fugtige, at de er årsag til, at både pladerne og de tilstødende bygningsdele rammes af skimmel, rust og andre fugtskader, er pladerne næppe af ”sædvanlig god kvalitet”, men derimod uegnede til formålet og således (objektivt) mangelfulde.
Det afgørende for placering af selve ansvaret følger bl.a. af AB 92 § 30, stk. 2, (som er enslydende i ABT 93 og AB 92), hvoraf fremgår, at såfremt de anvendte materialer ikke er som aftalt eller af sædvanlig god kvalitet, foreligger der en mangel.
“Som aftalt”
Hvis entreprenøren kan dokumentere, at de anvendte MgO-plader er i overensstemmelse med det materialevalg, der fremgår af parternes aftalegrundlag (tegninger, beskrivelser og anvisninger fra bygherre eller dennes rådgiver mv.), er materialerne i overensstemmelse med det aftalte, hvorved entreprenøren ikke ifalder ansvar, selvom MgO-pladerne måtte vise sig at være uegnede til det pågældende formål. Bygherre er således selv ansvarlig for det projekterede (forkerte) materialevalg.
“Fagmæssigt korrekt”
Såfremt det ikke fremgår af aftalegrundlaget, at der skulle anvendes MgO-plader, og det således er entreprenøren eller dennes leverandør, der selv har valgt materialet, er entreprenøren alligevel ikke ansvarlig, hvis entreprenøren kan dokumentere, at de anvendte MgO-plader var i overensstemmelse med byggetidens viden og at der dermed er tale om en såkaldt udviklingsskade. Heri ligger, at entreprenøren skal kunne dokumentere, at de pågældende MgO-plader på anvendelsestidspunktet var generelt anerkendte i branchen som et egnet produkt til det konkrete formål.
Udviklingsskader opfattes hverken efter AB 92 eller ABT 93 som mangler entreprenøren hæfter for. Efter fast praksis finder man det normalt ikke rimeligt at entreprenøren skulle hæfte for, at branchen som sådan ikke var klogere på udførelsestidspunktet. Det vil efter praksis som udgangspunkt være bygherre, der bærer risikoen for udviklingsskader, hvorved bygherre selv må afholde omkostningerne til afhjælpning af de mangelfulde Mgo-plader og eventuelle følgeskader.
Underentreprenør? Hovedentreprenør? Totalentreprenør?
Konklusionen på de to ovenfor beskrevne situationer, hvor entreprenøren er ansvarsfri på trods af anvendelse af uegnede MgO-plader, vil som udgangspunkt være den samme, uanset valget af entrepriseform. Det afgørende er, at entreprenøren kan dokumentere, at de anvendte MgO-plader enten er beskrevet i parternes aftalegrundlag eller at entreprenørens valg af MgO-plader var i overensstemmelse med byggetidens viden.
Der vil naturligvis kunne forekomme konkrete tilfælde, hvor en totalentreprenør ved anvendelse af MgO-plader har et videregående ansvar end en hoved- eller fagentreprenører.
Garanti eller tilsikring
Såfremt entreprenøren har afgivet en garanti eller tilsikret bygherre, at de anvendte materialer har bestemte egenskaber, og det senere måtte vise sig, at disse egenskaber ikke foreligger, da kan entreprenøren alligevel ifalde ansvar, selvom materialerne er leveret i overensstemmelse med parternes aftale eller i overensstemmelse med byggetidens viden.
Rådgiveransvar
For så vidt angår byggeriets rådgivere gælder ligeledes, at såfremt deres projektering og rådgivning vedrørende MgO-plader var i overensstemmelse med den viden og projekteringsskik, der var anerkendt på projekterings-/rådgivningstidspunktet, ifalder rådgiveren ikke ansvar for anvendelsen af uegnede MgO-plader – bortset fra ovennævnte tilfælde af ”garanti” eller ”tilsikring”. Det indebærer, at selvom den pågældende projektering og rådgivning objektivt set viser sig at være forkert og påfører bygherre tab, hæfter rådgiveren ikke over for bygherre, så længe rådgiverens ydelse var i overensstemmelse med byggetidens viden.
Byggetidens viden
Den endelig konklusion fra bl.a. Byggeskadefonden og DTU foreligger ikke endnu, men de foreløbige undersøgelser i branchen tyder dog på, at anvendelse af MgO-plader har været helt i overensstemmelse med ”byggetidens viden”. MgO-plader har været anvendt her i landet siden 2010, men i vores nabolande helt tilbage fra 2007, hvor man imidlertid ikke har konstateret tilsvarende problemer.
MgO-pladerne er veldokumenterede i dansk byggeri og er testet på alle tænkelige måder bl.a. i forhold til egenskaber overfor fugt. Pladerne er tilmed anbefalet som vindspærre af bl.a. Byg-Erfa og Træinformation.
Forsikringsforhold
Udgifterne til henholdsvis udskiftning af MgO-pladerne og udbedring af øvrige bygningsdele vil eventuelt kunne dækkes af de forskellige forsikringer, der måtte være tegnet for byggeriet. En afgørelse heraf vil bero på en konkret vurdering og bør afklares som et led i de øvrige undersøgelser, som bør foretages ved MgO-byggerier.
Hvis sagen opstår
Alt afhængig af sagens karakter kan det være ganske vanskeligt at fastlægge, hvilken aktør der hæfter for anvendelse af et uhensigtsmæssigt materialevalg, herunder om materialevalget er i overensstemmelse med parternes aftale eller i overensstemmelse med byggetidens viden.
Det vil være nødvendigt at foretage en konkret vurdering af hver enkelt sag og man bør som entreprenør, bygherre eller rådgiver få foretaget en konkret vurdering, således ansvarsforholdene kan klarlægges, ligesom det skal vurderes, hvorledes man bør forholde sig i forhold til de forskellige aktører, der har været involveret i byggeprocessen.
