23948sdkhjf

Akut mangel på energilærlinge

Flere hundrede praktikpladser til VVS-energilærlinge står tomme. Tekniq ønsker handling for millionbeløb.
Med 158 optagne på VVS-energiuddannelsen og sidste års 561 nye lærepladser er der akut mangel på lærlinge. Arbejdsgiverorganisationen Tekniq appellerer derfor til fagforeningen Blik & Rør om en fælles indsats til én million kroner, der kan redde situationen.

- Alt for få har søgt ind på vvs-energiuddannelsen. Det er nu et faktum, at alle som kan og vil, kan få en praktikplads på vvs-energiuddannelsen. Vi står med en akut mangel på flere hundrede lærlinge, siger underdirektør Tina Voldby, erhvervsorganisationen Tekniq, talerør for 3.000 installationsvirksomheder.

Med kun 158 optagne på vvs-energi-uddannelsen og - sidste år - 561 nye lærepladser står branchen med et underskud af unge, kommende faglærte. Gennem de sidste ti år indgik branchen i gennemsnit 669 uddannelsesaftaler om året. Flest i 2006, hvor 877 fik en læreplads i VVS-branchen.

- Vi har appelleret til, at Tekniq og Blik- og Rørarbejderforbundet i fællesskab afsætter én million kroner til en kampagne, som får vendt den negative spiral. VVS-branchen er attraktiv. Men omdømmet halter stadig bag efter den teknologiske udvikling, hvor VVS’erne af i dag er frontløbere i den grønne omstilling med et stort fokus på vedvarende energi, indeklima og ventilation, alt sammen elementer i at sikre den grønne omstilling, siger Tina Voldby.

- De unge, forældre, folkeskolen og vejledere skal opleve branchen som den er, nemlig en attraktiv, moderne teknisk branche, der er dybt fascinerende for alle, der kan lide at bruge både hoved og hænder. Vi skal ud og gøre en stor indsats for at få flere unge til at søge ind i faget, siger Tina Voldby.

- Der er allerede nu virksomheder der mangler lærlinge. Og med kun 158 nye vvs-elever står vi med en alvorlig udfordring, som vi håber på, at Blik- og Rørarbejderforbundet vil være med til at løse, siger Tina Voldby.

- Det er nu, der skal handles. Det er bedst, hvis vi i fællesskab kan gå i gang med en aktiv rekrutteringskampagne – kan det ikke lade sig gøre, så tager Tekniq og vvs-branchen selv stafetten. siger Tina Voldby.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094