Hvordan gør vi byggebranchen mere bæredygtig?

Flere gode pointer kom frem i lyset, da fire af branchens markante profiler debatterede bæredygtige byggeløsninger på Building Green.

”Hvilken helt konkret ændring af de nuværende forhold ville med øjeblikkelig virkning gøre den danske byggesektor markant grønnere, hvis den blev implementeret i morgen?”

Sådan lød det indledende spørgsmål fra Kent Martinussen, administrerende direktør i Dansk Arkitektur Center og moderator under åbningsdebatten på sidste uges Building Green.

- Det handler om at vi får fokus på resultatet og effekten i stedet for på processen og ansvarsfordelingen imellem os, svarede Gyrithe Saltorp, direktør i Bygningsstyrelsen.

Den nye udbudslov, der er på vej, giver ifølge Gyrithe Saltorp en historisk mulighed til at gøre det anderledes.

- Så skal vi nok også øve os i at bruge den nye mulighed for dialog, som der åbnes for, og tale om det fælles mål undervejs, konstaterede hun.

- Et fælles øje for målet vil også gøre processen mere fælles, argumenterede Gyrithe Saltorp videre og beskrev, hvordan OPP-projekter formår at få alle til at samarbejde og være i dialog undervejs – også med slutbrugerne.

Levetid som designparameter
Signe Kongebro, partner i Henning Larsen Architects, argumenterede for, at to essentielle greb for at styrke den grønne vækst i byggeriet. For det første at betragte levetid som et designparameter, så der tænkes i drift – for så bliver byggeri til arkitektur og kulturarv.

Det kræver også, at branchen styrker blikket for de brugere, der skal bruge byggerierne, når de står der. For det andet at kræve, at der inde i maven på alle projekter er små innovationsprojekter, der arbejder med en større risikomargin. Det lange perspektiv har lettere vilkår i OPP-projekter, påpegede Signe Kongebro:

- Jeg kan se, at vi får en anden arkitektur, hvor der er en lille smule højere til loftet, og hvor der er tænkt mere i hvordan rummene skal bruges, renholdes og leves i – også på sigt, forklarede hun.

Nye incitamentsstrukturer
- Der skal nye incitamentsstrukturer på banen, argumenterede Bjarne Hammer, stiftende partner i Schmidt Hammer Lassen Architects.

Han uddybede ved at fremhæve tre centrale aktører og tilsvarende forslag til indsatser.

For det første de offentlige bygherrer, hvor det handler om at gøre ambitionen til virkelighed, for det andet de private bygherrer (investorer), som har brug for nogle incitamentsstrukturer – eksempelvis som i UK, hvor bygherrer belønnes for at tænke bæredygtigt ved at få forhøjet byggeprocenten. For det tredje de private bygherrer, der kan motiveres til at tænke bæredygtigt, hvis man, som i USA, tilbyder nedsat rente for bæredygtige projekter.

Leasingordning på bygningselementer
Steffen Gøth, direktør i Byggeri og drift hos Cowi, argumenterede ligeledes for, at det skal kunne ses på pengepungen.

- Der skal nye forretningsmodeller til – som eksempelvis en leasingordning på bygningselementer – så vi i højere grad balancerer, hvem der bærer omkostninger og høster fordele. Det er en dynamik, som eksempelvis pensionskasserne er ved at få øjnene op for, konstaterede han.

Den, der har modellen, har magten
I debatten blev det klart, at nye virtuelle værktøjer ikke kan løse opgaven alene. Det handler om at fokusere på det samarbejde, som værktøjerne kan være med til at underbygge.

- Vi bliver ikke klogere, end det vi putter ind i tegningerne og systemerne. Det at sidde og arbejde sammen har en enorm kraft. Det andet er bare værktøjer, sagde Signe Kongebro.

- Men vi er udfordret i, at mange af os stadig tænker i faser og siloer, som der har været tradition for igennem mange år. De nye værktøjer kan være med til at understøtte at vi skal arbejde med nye mindset. En stor del af en byggeproces handler om kommunikation. En fælles tegning er en god begyndelse for, at vi begynder at udvikle et fælles sprog og forståelse for et fælles mål, påpegede Bjarne Hammer.

Steffen Gøth så med de nye værktøjer blot begyndelsen til en udvikling:

- Den, der har modellen, har magten, sagde han og tilføjede, at der følger et stort arbejde og ansvar med:

- Det kræver en fantastisk disciplin og arbejdsindsats at sikre, at modellerne følger med udviklingen i et projekt, forklarede han.

Sund fornuft
- Bæredygtighed er sund fornuft, svarede Gyrithe Saltorp på spørgsmålet om, hvad der kan fremme den private sektors grønne vækst.

Hun argumenterede videre for, at det også handler om, at vi spørger os selv, hvad det er, vi vil have om 50 år.

De fire debattører var enige om, at det går den rette vej med den bæredygtige vækst i byggeriet – og at det går hurtigt.

Kvalitet på formel?
Bæredygtighed er også et spørgsmål om kvalitet lød det enstemmigt fra panelet. Der er tale om en udvikling, hvor arkitektens rolle som generalist og garant for den gode følelse også bliver mere tydelig.

- Og den gode følelse, har ikke en talværdi, mente Bjarne Hammer.

Gyrithe Saltorp argumenterede for, at den kvalitative dimension af bæredygtighed netop kan bidrage med at tilføre bæredygtighedsdagsordenen et tiltrængt element af troværdighed:

- Det kan målinger være med til at skabe. For man kan eksempelvis godt måle om skolebørn lærer mere i skoler af høj arkitektonisk og bæredygtig kvalitet, påpegede hun.

Steffen Gøth mente ikke, at alt kan måles, men fremhævede alligevel et eksempel på, at de kvalitative elementer i bæredygtighed alligevel kan være udslagsgivende.

Med afsæt i ti principper for nordisk bæredygtighed har Nordic Innovation under Nordisk Råd i samarbejde med en række parter undersøgt byggerier i norden ud fra de ti principper.

De byggerier, der skiller sig positivt ud, er kendetegnet ved en kvalitet i, at de er bygget for mennesker og tilpasset lokalt – men også er skalér- og eksportbare.

Byggerierne er i øvrigt samlet i publikationen "30 sustainable buildings in the Nordic region - best practice examples based on the Charter", som lanceres ved et arrangement i Dansk Arkitektur Center den 2. december 2015.

Artiklen er en del af temaet Building Green 2015.