23948sdkhjf

Kom godt i gang med at renovere

Ny pixibog gør dig klogere på, hvordan renoveringen af en muret etagebygning fra 1940’erne eller 50’erne skal gribes an.
1940’ernes og 1950’ernes murede etagebygninger repræsenterer en guldalder inden for dansk arkitektur- og samfundshistorie; selve grundlæggelsen af den danske velfærdsstat.

I dag har en stor del af disse bygninger brug for renovering. Der er begyndende nedslidning, og de færreste lever op til nutidens energikrav, boligbehov og -drømme. Flere boliger døjer med træk og dårlig isolering, og mange opgange mangler bedre adgangsforhold.

Pixibogen ’Kom godt i gang med at renovere’ er en nem indføring i emnet til alle, der står over for et renoveringsprojekt af en muret etagebygning fra 1940’erne eller 1950’erne. Bogen giver et indblik, hvordan man griber renoveringen an, så der både kommer bedre boliger ud af det, og bygningens værdi bevares – arkitektonisk såvel som økonomisk.

Med viden og anbefalinger kan pixibogen også hjælpe i dialogen med beboerne, rådgiver, entreprenør og andre involverede.

Pixibogen er gratis mod betaling af fragt og kan bestilles ved at skrive til info@bygningsarv.dk. Den kan også hentes i en PDF-udgave her .

For mere viden kan du desuden bestille de gratis bøger ’Renoveringsguide – kvaliteter, udfordringer og anbefalinger’ og ’Bygningskultur og bevaringsværdier’. Bøgerne går i dybden med bevaring og renovering af periodens bebyggelser og er ligeledes gratis mod betaling af fragt.

Bestil dem ved at skrive til info@bygningsarv.dk eller download som PDF:

Renoveringsguide – kvaliteter, udfordringer og anbefalinger
Bygningskultur og bevaringsværdier
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11