23948sdkhjf

Entreprenøren bliver den tredje rådgiver

Carlsberg Byen satser på ny samarbejdsmodel og involverer Enemærke & Petersen som den tredje rådgiver – på lige fod med arkitekten og ingeniøren.
I sidste uge indgik udviklingsselskabet bag Carlsberg Byen kontrakt med Enemærke & Petersen, der bliver totalentreprenør på et større byggeafsnit i bydelens nordvestlige hjørne, der grænser op til Frederiksberg.

Forud for kontraktunderskrivelsen ligger et længere forløb, hvor bygherre, entreprenør, arkitekter og ingeniører i fællesskab har projekteret og optimeret byggeriet.

- Helt grundlæggende er det vores mål at bringe entreprenøren og leverandørerne ind på rådgiverniveau, så vi har fokus på byggeprocessen allerede i projekteringen. Det er nemlig hér, at 90 procent af alle beslutninger i et byggeprojekt bliver truffet. Derfor giver det en mere optimal byggeproces med færre overraskelser – og i sidste ende bedre byggerier, siger administrerende direktør i Carlsberg Byen P/S, Jens Nyhus.

Helt åbne kort
Gennem sine mange år i byggebranchen har han kun gode erfaringer med at involvere entreprenører tidligt i samarbejdet om et nyt byggeri.

For at lykkes med denne form for samarbejde, er det vigtigt med god kemi og tillid mellem de involverede parter – og det er bygherrens fornemmeste opgave at sikre dette tidligt i processen, pointerer Jens Nyhus:

- Traditionen i byggebranchen har været, at man bare byggede løs og så efterfølgende tog slagsmålet med de andre firmaer, der var involveret på forskellige stadier af byggeriet. Det kan resultere i en mistro parterne imellem i forhold til budget og forbrug. Derfor har vi i Carlsberg Byen valgt at køre med helt åbne kort – og dermed også regnskaber – fra start og frem til, at totalentreprisen er underskrevet. Når blækket så er tørt, er det entreprenørens ansvar at holde sig inden for de aftalte økonomiske rammer, siger han.

Carlsberg Byen P/S har skrevet kontrakt med Enemærke & Petersen om totalentreprise på tre byggerier, som bliver færdiggjort i forsommeren 2017. Byggerierne ligger på et større byggeafsnit i bydelens nordvestlige hjørne, der grænser op til Frederiksberg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094