Intego flytter ind hos Carlsberg
En partnerskabsaftale over to år sender elspecialisten ind i bryggerier og tapperier for at passe alle el-tekniske spørgsmål.
I 2010 indgik Intego en lignende aftale med Danish Crown, og siden har modellen vundet frem.
- Vi har i dag lavet strategiske partnerskaber med en lang række store danske virksomheder. For vores vedkommende er det fortrinsvis produktions- og industrivirksomheder, idet de per definition har meget el-teknik i driften, men i princippet kan strategiske partnerskaber tegnes i alle kunde- og leverandørforhold, forklarer Torben Høyrup, der er ISM konceptchef hos Intego.
ISM er forkortelsen for Industry Service Management, og i Integos verden betyder det, at den el-tekniske og mekaniske opgave helt eller delvist overdrages til Intego.
Læs også Industrinyt iDag.dk: Strategiske partnerskaber med leverandørerne stormer frem