23948sdkhjf

33 millioner til Søtorvet i Silkeborg

Det kan betyde, at et stort boligprojekt er på vej.
Silkeborg Kommune har afsat 33 millioner i anlægsbudgettet for 2016-2019 til Søtorvet i det centrale Silkeborg.

Det skriver Midtjyllands Avis, lokalt dagblad for Silkeborg og omegn.

Formanden for vej- og trafikudvalget Frank Borch-Olsen (K) fortæller, at pengene skal bruges på at flytte Christian 8.s Vej, hvis der bliver sat gang i et stort boligprojekt på Søtorvet i et område fra Kvickly og op til Shell.

- Der er forskellige scenarier for Søtorvet, men jeg ved ikke præcis, hvad der kommer til at ske. Søtorvet ejes jo ikke udelukkende af kommunen, men også af en pensionskasse. Før vi har fået afklaret, hvad der skal bygges på Søtorvet, kan jeg ikke sige noget om, hvordan vejen skal forløbe. Men det er vigtigt for os, at pengene ligger i budgettet, fordi vi ved, at der sikkert kommer til at ske store ændringer på Søtorvet, fortæller Frank Borch-Olsen til Midtjyllands Avis.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078