Sejlsports-OL i år 2024 kan få dansk præg
Vinder Hamborg konkurrencen om sommer-OL i 2024, kan den danske tegnestue Schulze+Grassov få en hovedrolle.
Det er i hvert fald planen, hvis Hamborg skulle løbe med OL-arrangementet, når værtsbyen udpeges i 2017. Hamborg er i konkurrence med en stribe andre byer.
Det kan blive anden gang, at Kiel skal lægge havn til sejlsports-OL. Da sommer-OL blev afholdt i München i 1972, var det også i Kiel, og det er faciliteterne fra 1972, som er udgangspunktet.
To af fokuspunkterne i masterplanen for Kiels ansøgning om værtsskab for de olympiske sejlsportskonkurrencer i 2024 er formål og bæredygtighed. Sammen med ansøgeren Hamburg udvikles Olympiazentrum Schilksee, der var sejlsportscentret ved sommer-OL i 1972, til OL-sommerlegene 2024 med henblik på at blive et livligt og mangfoldigt knudepunkt for de maritime sportsgrene.