23948sdkhjf

Multi-Bolig bygger 60 boliger

10 nye punkthuse opføres på højt beliggende adresse i Nørresundby.
Midt i september går byggeriet i gang af 60 nye ejerlejligheder på en af de højest beliggende grunde i Nørresundby ved Aalborg.

Men allerede nu skiltes med, at der skal ske noget på Skansehøj - en ny vej bag den lokale Falck-station. Her er man faktisk 40 meter over Limfjorden.

Udsigt til Egholm
Fra lejlighederne bliver der udsigt ind over Aalborg, til Egholm og, for nogle, kig til Rørdal i øst.

Det er Dennis Skagen og firmaet Multi-Bolig ApS, der står bag projektet. Planen er at opføre 10 punkthuse med seks lejligheder i hver - i alt 60 boliger - og Dennis Skagen regner med at få byggetilladelse til de to første punkthuse midt i september.

Mulige købere har været til orienteringsmøder, og på den baggrund er der før byggestart reserveret 10 lejligheder.

Ifølge lokalplanen for området kan der bygges 13.000 etagemeter på grunden, og de nye punkthuse er tilsammen cirka 7.000 etagemeter. Hvad der skal ske med resten af byggeretten er ikke afgjort.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081