23948sdkhjf

Schønherr-værk bliver verdensarv

Landskabsarkitekten har siden 2007 arbejdet med uderummene i Christiansfeld, som nu er optaget på Unescos liste over verdens umistelige kulturarv.
Christiansfeld, der ligger omkring 20 km syd for Kolding er grundlagt og opført af den Herrnhutiske Brødremenighed, der på Struensees initiativ blev inviteret til landet af Christian VII i 1773.

Byen er et meget velbevaret eksempel på den Herrnhutiske planlægnings- og byggestil, og lørdag den 29. august 2015 fejrer Christiansfeld, at byen er blevet optaget på Unescos liste over verdens umistelige kulturarv.

Christiansfeld har gennem de seneste 10 år undergået en nænsom restaurering, der har omfattet både bygninger, byrum og haver.

Schønherr har været landskabsarkitekt på projektet siden begyndelsen, og For Torben Schønherr, der har arbejdet med uderummene i Christiansfeld siden 2007, har projektet været en drømmeopgave:

Grundlagt på kongelig invitation
Herrnhuterne grundlagde en international missionsbevægelse. Fra Europa og til fjerne steder som Caribien kan man finde eksempler på den særlige religiøst begrundede planlægning og den sachsiske byggestil i tegl og træ, der dannede grundlag for Herrnhuternes byer.

Christiansfeld er et særligt velbevaret eksempel, fordi byen blev grundlagt på kongelig invitation og derfor opført meget hurtigt. Allerede i begyndelsen af 1800-tallet stod det meste af Christiansfeld som vi kender den i dag.

Restaureringsprojektet, der har været støttet af Fonden Realdania, Augustinus Fonden, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Kolding Kommune, har været en af de mest omhyggelige restaureringer af den oprindelige Herrnhut-arkitektur og planlægningsfilosofi. Med optagelsen på Unescos verdensarvsliste får projektet det endelige ridderslag.
- For mig er Christiansfelds byplan en idealplan – enkel og klar som de allerbedste byplaner. Så det har været en ære at få lov til at arbejde med de mange fine detaljer siger han.

- Det har været utroligt vigtigt for os at holde fast i den oprindelige plan, samtidig med at vi har skullet finde løsninger, der fungerer i det 21. århundrede. De mange lindetræer er vigtige, selvfølgelig, men også overgangene mellem belægning og beplantning har vi arbejdet meget med.

Schønherr startede med at udvikle en grøn plan for hele byen og har siden arbejdet med uderummene på både Prætoriustorvet, Hotelhaven, Kirketorvet og Gudsageren, der er byens kirkegård.

I forbindelse med den officielle markering af optagelsen på verdensarvslisten indvies Schønherrs seneste projekt i byen; en præsentationshave, der tager udspring i den overordnede byplanstruktur for Christiansfeld. Haven indeholder præcise bede, opholdssteder og et havehus.

- Jo mere vi er kommet ned i materien, desto mere har vi lært, fortæller projektleder Lars Nybye Michel.

- De mange fine tømmersamlinger og den exceptionelle håndværkskvalitet har været en konstant inspiration, og at byen nu er en del af verdens officielle kulturarv er både glædeligt og forståeligt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078