23948sdkhjf

Vrensted Skole bygges om til Byens Hus

Projektet til knap 10 milllioner får nu penge fra Lokale og Anlægsfonden.
En lukket kommuneskole i Vrensted ved Løkken skal være et fælles aktivitetshus for landsbyen med plads til idræt, forsamlingshus, madværksted, café, lokalarkiv og daginstitution.

Rønnow Arkitekter og EKJ Ingeniører har udviklet projektet, som koster knap 10 mio. kroner. Nu har Lokale og Anlægsfonden sikret projektet to af millionerne, og fondens udviklingskonsulent Laura Munch mener, det er et eksempel på, hvordan en kommune og et landsbysamfund i fællesskab kan udvikle nye faciliteter, der kan skabe mere liv i landsbyen og styrke foreningernes arbejde med at skabe fællesskab og aktivitet.

- Arkitektonisk viser projektet, hvordan lukkede folkeskoler kan omdannes til at rumme en lang række forskellige muligheder og aktiviteter.

Hjørring Kommunes borgmester håber, at tiltaget kan dæmme op for landsbydød, for efter at han selv og byrådet drejede skolenøglen om i 2011, er en række forretninger lukket og indbyggere er flyttet væk.

- I en tid, hvor vi i kommunerne på landet er presset på ressourcer og hele tiden må tilpasse serviceniveauet i landsbyerne er det en stor glæde, at ildsjælene i Vrensted og Hjørring Kommune i samarbejde kan udvikle nye muligheder i byens nye samlingssted. Vi har i kommunen fokus på at fastholde det gode liv i landsbyerne når butikken, skolen eller daginstitutionen lukker, og i den sammenhæng er nye mødesteder af afgørende betydning, siger han.

En lille by i byen
Byens Hus opbygges som om en lille by i byen med en indvendig hovedgade, der samler indbyggerne og brugerne af huset, og derefter fordeler dem i zoner og rum til de forskellige aktiviteter. På den måde mødes folk på vej til aktiviteterne i Byens Hus som de i tidligere tider gjorde det langs en landsbyhovedgade. Som et gennemgående arkitektonisk greb er der skabt stor gennemsigtighed mellem de forskellige aktiviteter inde i huset og god kontakt mellem indendørs og udendørs aktiviteter.

Omkring hovedgaden er Byens Hus fordelt i tre zoner: En idrætszone, en forsamlingszone og en børnezone.

Foruden de to millioner fra Lokale og Anlægsfonden, betaler Hjørring Kommune knap fire millioner. De resterende fire millioner, som skal rejses, skal findes i andre fonde og pulje.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094