MT Højgaard skal bygge nyt på Slagelse Sygehus
Det samlede areal bliver cirka 16.000 kvadratmeter med option på en udvidelse.
MT Højgaard opfører bygningen i totalentreprise, mens Deas skal stå for Facility Management, idet driftsselskabet vedrørende den nye bygning ejes ligeligt af de to selskaber. De finansielle partnere, som bliver ejere af bygningen, er PKA, Sampension, PensionDanmark og Industriens Pension.
Den nye bygning på Slagelse Sygehus får fødestuer i stueetagen og to yderligere etager med i alt 140 sengepladser. Det samlede areal bliver på ca. 16.000 kvadratmeter. Regionen og Sygehuset har ønsket en option på at øge kapaciteten med yderligere en etage.
Den nye bygning skal stå klar primo af 2018. Udover opførelsen af den nye bygning omfatter projektet udvendig drift og vedligeholdelse i 20 år. Kontrakten har en værdi på mere end 500 mio. kr. Det præcise beløb afhænger af, om bygherren udnytter udvidelses-optionen.