Det største psykiatribyggeri i nyere tid

Helende arkitektur er i fokus på psykiatriske sygehus i Slagelse. Karlsson Arkitekter og VLA står bag milliardbyggeriet, som netop er indviet.

Der bygges aktuelt nye sygehuse overalt i Danmark. Over en periode på 10-15 år har regionerne og staten afsat 41,4 mia. kr. til en gennemgribende fornyelse af den danske sundhedssektor og velfærdsstatens infrastruktur.

Et af de nye sygehuse – det nye psykiatriske sygehus i Slagelse – blev mandag indviet af H.K.H Kronprinsesse Mary. Indvielsen blev overværet af godt 200 indbudte gæster.

- Vores nye psykiatrisygehus er et fagligt fyrtårnsprojekt for dansk psykiatri, der kommer til at sætte nye standarder for behandlingen af psykiatriske patienter, sagde regionsrådsformand Jens Stenbæk.

Spabobler og DGNB-stempel
Med sine 44.000 kvadratmeter er der tale om det største psykiatribyggeri i nyere tid, og ifølge bygherren er det første gang i 100 år, at psykiatrien i Danmark får et sygehus, der udelukkende er dedikeret til psykiatrisk behandling.

Det 44.000 kvadratmeter store sygehus har kostet 1,05 mia. kr. at opføre og er direkte forbundet til det somatiske sygehus i Slagelse via en tunnelforbindelse. Et grønt stempel er det også blevet til. Således har byggeriet på forhånd været certificeret efter bæredygtighedsstandarden DGNB.

Masser af lys bliver også et vigtigt led i behandlingen, og der er udviklet et særligt intelligent og naturtro LED-lys. Der er kunst, farver og poesi på væggene, ligesom patienterne får glæde af wellness-vandmiljø med spabobler og en bred vifte af sports- og motionsaktiviteter.

Når bygningen bliver en del af behandlingen
Bag projektet står tegnestuen Karlsson Arkitekter, som i 2009 vandt den åbne idékonkurrence i samarbejde med Vilhelm Lauritzen.

Totalrådgiveren har valgt at gøre helende arkitektur til det bærende princip for byggeriet – fra ruminddelingen til udsmykningen, fra materialevalget til beplantningen. Alt sammen med det udgangspunkt, at patienters behov for medicin mindskes, hvis de har adgang til udearealer og natur, og når de er omgivet af naturligt lys og stimulerende farver og materialer

Byggeriet i tal
Sygehusets areal: 44.000 kvadratmeter (heraf videncenter på 7.000 kvadratmeter)
Grundens areal: 158.463 kvadratmeter
Projektsum: 1,05 mia. kr.
Antal ansatte: Cirka 650
Antal sengepladser: 194

Rådgiverteam: Karlsson Arkitekter, Vilhelm Lauritsen Arkitekter, Signal arkitekter, Schønherr, Moe, NNE og Cenergia.

Råhus: CG Jensen A/S
Lukning: GVL Entreprise A/S
Komplettering: Jakon A/S
El-arbejder: Wicotec-Kirkebjerg A/S
Sikringsanlæg: G4S A/S
CTS: Kemp & Lauritzen A/S
VVS og ventilation: Wicotec-Kirkebjerg A/S
Anlægsgartner: P. Malmos A/S
LED-belysning: Lindpro A/S
Elevatorer: Kone Elevator A/S
Grønne tage: P. Malmos A/S

Dermed bliver bygningerne en del af behandlingen – en behandling, der altid er en del af en proces, der begynder med indlæggelse og forhåbentlig afsluttes med, at patienten er parat til at vende tilbage til verden uden for sygehusets rammer.

Sygehusets helende arkitektur kan opsummeres i følgende fem hovedaspekter, som alle har hver deres positive indvirkning på behandlingen af de psykiatriske patienter.

1. Integration med omverdenen
Sygehuset har åbenhed som et bærende princip. En åbenhed mellem bygningens inde- og udearealer. En åbenhed over for naturen. Og over for det omgivende samfund.

Tidligere ønskede man at gøre psykiatriske hospitaler lukkede og afskære dem fra samfundet ved at placere dem langt væk fra alting. Dette sygehus er både i sin udformning og fysiske placering integreret i omverdenen. I den hverdag, som patienterne – uanset hvor i forløbet de befinder sig – er på vej til igen at blive en del af.

En væsentlig del af behandlingen for en række psykiatripatienter er netop vedligeholdelsen af sociale kompetencer og helt almindelige gøremål som for eksempel madlavning og tøjvask. Men også sport og bevægelsesaktiviteter er med til at styrke den enkeltes selvopfattelse og fysik.

Forskning viser, at det er vigtigt for behandlingen at prioritere muligheden for hverdagsaktiviteter, som afspejler livet uden for hospitalsmiljøet. Desuden har et forskningsprojekt påvist, at den ideelle udsigt fra et hospitalsvindue er træer og græsplæner, det omgivende nabolag og folk udenfor.

Parkmiljøet omkring psykiatrisygehuset er således offentligt tilgængeligt og gjort attraktivt for borgere at gå en tur eller løbe i – som noget helt almindeligt og ufarligt.

2. Glidende overgang mellem inde og ude
Bygningerne optræder som naturlige elementer i landskabet, og de åbner sig gradvist mod omgivelserne i takt med overgangen fra private til offentlige zoner i sygehuset. Til alle væsentlige funktioner – som eksempelvis bevægelse, ophold og spisning – er der samtidig knyttet et uderum, hvilket sikrer, at de kan udføres såvel inde som ude.

Det betyder samtidig, at patienterne ikke har følelsen af at være lukket inde. Tværtimod oplever de en mærkbart større bevægelsesfrihed. De har altid mulighed for at trække sig tilbage til et fredfyldt, afsondret sted, hvis de ønsker det, hvilket har en positiv psykologisk effekt på patienterne. Og selv de mest private zoner på sygehuset – patientstuerne og de skærmede områder – er orienteret ud mod nære stillehaver, hvor man forsigtigt og i det tempo, der passer én, kan deltage i et roligt socialt samvær.

Samtidig sikrer den høje grad af transparens på sygehuset en mere synlig placering af personalet. Denne øgede oplevelse af personalets tilgængelighed og nærvær bidrager til patienternes tryghed og reducerer deres følelse af angst og frygt.

3. Trygge og sansestimulerende havearealer
De omkringliggende havearealer er udformet, så de giver hver enkelt patient trygge opholdsarealer, uanset hvor i behandlingsforløbet de befinder sig. Forskningen har påvist, at et ophold i en have skaber positive forandringer af ens humør og sindsstemning. Man føler sig mere afslappet og rolig, og haven kan bidrage til at håndtere vanskelige spørgsmål og følelser bedre.

Sygehuset er således bygget på princippet om, at der er en sammenhæng mellem et menneskes mentale styrke og behovet for at være tæt på naturen: Jo sværere man har det, jo større er behovet for et miljø der stiller få krav, hvilket netop er kendetegnende for naturlige miljøer.

Stillehaverne, der er knyttet til stuerne, giver et nært og trygt uderum, der supplerer behandlingsforløbet i form af sin ro og æstetik. Et forskningsprojekt har påvist, at det, som patienter tiltrækkes af, er havens dufte, ro, fugleliv og muligheden for sol og skygge.

I parken omkring sygehuset er således placeret en sansehave, hvori der er skabt små, intime rum med visuelle og duftmæssige oplevelser, mens den store aktivitetshave står i direkte og åben forbindelse med parken og det offentlige rum.

Beplantningen er desuden nøje sammensat i forhold til årstidsvariation, blomstring og frugtbæring, så patienterne bevarer kontakten til naturens rytme.

4. Intelligent belysning og rolig akustik
Overalt på sygehuset anvendes intelligent LED-belysning til at genskabe dagslysets naturlige farvemæssige forandringer. Således er lysets toner kølige i de tidlige døgntimer, mens det gradvist tones varmere i løbet af aftenen og natten. Belysningen er udviklet i samarbejde med de belysningskonsulenterne Bartenbach, der er blandt verdens bedste på området.

Netop dagslysets positive effekt, ikke mindst på psykiatriske patienter, er veldokumenteret i forskningen. Det reducerer følelsen af smerte og oplevelsen af stress, ligesom det reducerer behovet for medicin. Samtidig har forskningsprojekter påvist, at svært deprimerede patienter har behov for signifikant kortere indlæggelser, hvis de er indlagt på østvendte og lyse stuer frem for vestvendte og mørke.

LED-belysningen gør også en markant forskel for personalet, som ikke vil få ødelagt deres døgnrytme på samme måde, som regulært lys vil gøre.

Endvidere er den rolige akustik på sygehuset sikret gennem lydabsorberende vægge, lofter og overflader, som sikrer optimal støjdæmpning og begrænset efterklang. Lydens kvalitet og lydens bevægelse har ifølge forskningen stor indvirkning på, hvordan patienterne oplever fortrolighed og privathed, både i forhold til pårørende og personalet. Et højt støjniveau kan desuden medføre, at patienterne oplever angst og stress, og et dårligt lydklima kan resultere i, at patienterne ikke videregiver alle relevante oplysninger til personalet.

5. Kunstnerisk udsmykning
Billedkunstneren Malene Landgreen har farvesat alle fladerne på sygehuset med smukke og beroligende farver. Farvesætningen danner rum for oplevelse i de lokale enheder, men den ses også på afstand, over lange stræk, gennem de halvgennemsigtige glasvægge og er dermed altid en del af en større harmoni og sammenhæng.

Farver og proportioner er vigtige, både for vores sinds velbefindende og i oplevelsen af vores omgivelser, da de etablerer harmoni, identitet og sammenhæng. Forskningen påviser, at kunstnerisk udsmykning på hospitaler bidrager positivt til behandlingen, da den både kan bidrage til at skabe mental ro og være en distraktion fra oplevelsen af smerte .

Digteren Ursula Andkjær Olsens poetiske og stedsforankrede ord vil møde patienterne, når de bevæger sig rundt i bygningerne.

Ordene er placeret på flader, så lyset vil skinne igennem dem, hvormed de gengives som skygger på gulvet. De er fundet i fællesskab med psykiatriske patienter og skal vække genkendelse og tro på fremtiden.