23948sdkhjf

Murværket får ny chef

Michael Lange – mangeårig bygningsarkitekt, byplanlægger, konsulent og underviser – skal stå i spidsen for Danmarks eneste videncenter for murværk.
Center for Murværk ved Teknologisk Institut i Aarhus har fået ny chef.

Efter 24 år som selvstændig arkitekt i Berlin overtager Michael Lange ledelsen af Danmarks eneste videncenter for murværk, og hos Teknologisk Institut er man ikke i tvivl om, at det bliver gevinst:

- Michael er den helt rigtige til at forsætte de udviklingsspor, der de seneste år er skabt inden for murværk, blandt andet i form af nye bæredygtige teglprodukter, nye energirigtige produktionsmetoder med mikrobølger og inden for renovering af det murede byggeri, siger direktør i divisionen for Byggeri og Anlæg, Mette Glavind.

Michael Lange er uddannet fra Arkitektskolen i Aarhus i 1984 og fik efterfølgende job hos Kjaer & Richter, hvor han blev involveret i projekter i Dannmark, England og Tyskland. Derefter gik turen videre til Arkitema Architects med projekter og opsøgende virksomhed i Tyskland.

Det blev starten på et udlandseventyr, der har budt på 24 år som selvstændig arkitekt i Berlin, hvor 61-årige Michael Lange siden 1991 har stiftet flere virksomheder. Med op til ti ansatte under sig har han skabt sig en markant profil inden for projektledelse samt stået i spidsen for flere bolig-, byplanlægnings- og saneringsprojekter. Desuden har han i seks år fungeret som underviser ved Aarhus Arkitektskole og Aalborg Universitet.

Michael Lange er gift og har tre børn i alderen 10-18 år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109