23948sdkhjf

Folkekirkens nye hus holdt rejsegilde

Aalborgs domkirke forlænges med genboens monumentale bankbygning. Et samlet projekt til godt 60 millioner.
Det er en ganske usædvanlig renoveringsopgave til godt 20 millioner, der blev fejret, da der torsdag var der rejsegilde for Folkekirkens Hus i Aalborg, som skal huse et mangeartet væld af kirkelige og kulturelle arrangementer.

Folkekirken købte sidste år Nationalbankens gamle hus på Gammel Torv i Aalborg, som senest har huset arkitektstudiet ved Aalborg Universitet, for 40 mio. kroner. Og den monumentale bankkolos fra 1942, som næsten udelukkende er opført i jernbeton, ligner ikke så meget andet.

- Du finder næsten ikke én eneste pind, der er lavet af træ, siger Bent Flyvholm, som er formand for byggeudvalget i bestyrelsen for Folkekirkens Hus.

Og fordi huset er atypisk, har tykke, massive betongulve og vægge – blandt andet en betonvæg á 80 centimeter - og tilmed fordi huset er totalfredet og kræver hensyn, så besluttede byggeudvalget sig for selv at holde snor i processen og udbyde opgaverne i fagentrepriser.

- Det følte vi, var lettere, når huset er så anderledes. Vi har selv skræddersyet hver eneste entreprise, siger Bent Flyvholm.

Genboen til det kommende kirkehus i Aalborg er Budolfi Domkirke, og der er biskop Henning Toft Bro tilfreds med, at man kan lave særlige arrangementer og gudstjenester, som er mindre egnede til det middelalderlige kirkerum, når huset gradvist åbner for aktiviteter i løbet af efteråret.

Under rejsegildet hyldede han håndværkerne fra de forskellige fagentreprenører. Han fortalte, at han som ung forsøgte at blive smed, fisker og tømrer.

- Og jeg er gået baglæns ud af det hver gang. Derfor har jeg den dybeste respekt for det, I går og udfører, sagde han under torsdagens rejsegilde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078