23948sdkhjf

Smuk kontrast til murværket

DLH Nordisk lancerer en facadebeklædning i mahogni, der kan give enhver bygning et smukt og naturligt look med en flot finish.
Det kan skabe en smuk kontrast til murværket. Det kan skabe variation på facaden. Det kan give hele bygningen en ny og eksotisk dimension. Det kan bruges til redskabsrummet, til carporten og til utallige andre byggeprojekter.

Anvendelsesmulighederne for den nye facadeklædning fra DLH Nordisk A/S i Hovedgård er med andre ord næsten ubegrænsede. Beklædningen består nemlig af profilbrædder af mahogni, der let og hurtigt kan monteres alle de steder, hvor ønsket er et smukt og naturligt look med en flot og professionel finish.

Med DLH´s nye facadebeklædning får facaden et varmt og rustikt udtryk og bliver beklædt med et levende materiale, der kan holde i mange år og stiller minimale krav til vedligeholdelsen. Brædderne er af massivt mahogni og fås i forskellige profiler og dimensioner og med både høvlet og savskåret overflade, så der er rige valgmuligheder med hensyn til det arkitektoniske udtryk. Samtidig er brædderne lette at tilpasse til den konkrete opgave og kan godkendes i henhold til brandklasse 2.

Mahogni er en træsort, der er yderst vejrbestandig og derfor perfekt til det danske klima. Husejeren kan selv vælge facadens fremtidige farve og udtryk. Hvis træet jævnligt oliebehandles, vil det bevare den oprindelige smukke og mørke farve. Hvis det forbliver ubehandlet, vil det med tiden patinere til en flot grålig farvenuance.

DLH´s nye facadebeklædning i hårdttræ kan sammen med iDeck træterrasserne købes landet over gennem tømmerhandler og byggemarkeder. Der kan læses mere på www.dlh-nordisk.dk


Kilde: DLH Nordisk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095