23948sdkhjf

JFP vokser voldsomt på Sjælland

På seks år er det midtjyske byggefirma gået fra 10 medarbejdere til 65, og virksomhedens nye afdeling på Sjælland tordner frem.
Den midtjyske totalentreprenør JFP A/S er inde i en rivende udvikling. Siden 2008 er virksomheden gået fra at være en lokal spiller med 10 medarbejdere til at være en national virksomhed med 65 medarbejdere. Omsætningen er i samme tidsrum vokset med 700 procent, og JFP er i dag med i store projekter som Det Nye Universitetssygehus ved Skejby, Det Nye Hospital i Vest ved Gødstrup og Grønnedalsparken i Skanderborg.

- Det er klart, at med sådan en udvikling er det helt afgørende, at vi har vores organisation på plads. Både administrativt og operationelt. Derfor søger vi næsten konstant nye kompetente medarbejdere, blandt andet projektchefer og projektledere. Og samtidig har vi både i Jylland og på Sjælland styrket ledelsen, siger administrerende direktør Jesper Friis Kühlwein Poulsen.

Jesper Friis Kühlwein Poulsen er anden generation i det familieejede selskab, der i 2013 åbnede afdelingen på Sjælland i hjertet af København.

En satsning som har vist sig at være den helt rigtige: På blot to år er der blevet ansat 12 mand på kontoret i København. Lige nu er virksomheden i gang med to plejehjem i Holbæk og Tølløse, boliger i Valby og på Frederiksberg. Og virksomheden er tæt på ordre flere boligsager i København, og desuden regner medarbejdere på Europaskolen i Carlsberg Byen.

- De seneste år i kølvandet på finanskrisen med mange konkurser har det været en afgørende faktor for mange, når de vælger leverandør. Vi tager ikke risiko, vi investerer ikke i andre projekter, og selvom vi ekspanderer, går vi efter aldrig at have en egenkapital på under 10 % af vores omsætning, siger han.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094