23948sdkhjf

Ventilationsmontører får nu pant på emballager

Betal pant for emballagen og få pengene tilbage hos en hvilken som helst leverandør af ventilationsudstyr.
Ventilationsmontører smider årligt cirka 150 tons pap og plastic i affaldscontainere. Det skal et pantsystem nu dæmme op for. Som var det coladåser.

Medlemsvirksomhederne i Dansk Ventilation er blevet enige om at indføre et returemballagesystem for at skåne miljøet og for at gøre det nemmere for montørerne at håndtere deres varer. Det glæder Christen Galsgaard, der er direktør i brancheforeningen Dansk Ventilation.

- Alle tiltag, som minimerer miljøbelastningen og effektivisere arbejdsgange i vores branche, er værdifulde. De viser, at vi tager vores egen medicin, siger han.

Nogle leverandører har allerede taget ordningen i anvendelse, og som noget nyt er samtlige leverandører af ventilationskanaler nu også gået med, og flere vil komme til senere.

Christian Galsgaard glæder sig over, at man som brancheorganisation har skabt en universalløsning. En ventilationsmontører kan selv vælge, hvor emballagen skal afleveres, så panten kan tilbagebetales. Det behøver ikke at være der, hvor man har købt varen.

- Det har stor betydning, at det netop er foregået i foreningsregi og som et fælles initiativ, fordi det baner vejen for en leverandøruafhængig løsning. Det skal være nemt for montørerne at bruge returemballage, hvis de skal bruge det, og det har man opnået med den fælles løsning, siger han.

Han glæder sig også over, at ordningen gør det nemmere at håndtere emballage. Med pantordningen, som består af tykke plasticmaterialer og metalbure, er det et farvel til pap, som går i opløsning på byggepladsen, når det regner. Det er også sket ofte, at emballagerod har givet ekstra regninger for oprydning.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094