23948sdkhjf

MicroShade vinder afskærmning på Copenhagen Towers

Den danske leverandør af solafskærmning skal levere 500 kvm solafskærmning til øverste del af det 85 meter høje byggeri
Det engelske arkitektfirma Fosters+Partness og bygherren Sostra Capital har valgt den danske leverandør af solafskærming MicroShade til at levere 500 kvm solafskærming til den øverste del af deres nye byggeri på Copenhagen Towers i Ørestad i København.

Det 85 meter høje byggeri er det såkaldte North Tower på Copenhagen Towers-byggeriet, som i forvejen omfatter sydbygningen med Hotel Crown Plaza og kontorer.

Det nye nordlige tårn, der bliver en 85 meter høj kontorbygning på 22 etager, får øverst etableres et mødested og en udsigtsplatform med restaurant og eksklusive rammer for husets lejere.

Her monteres 500 kvm MicroShade i øst-, syd- og vestfacaden, blandt andet fordi det kan monteres indefra, hvilket letter arbejdet i 85 meters højde.

Bæredygtigt byggeri

Copenhagen Towers certificeret efter Leed-modellen, der stiller krav til bæredygtigheden. Blandt andet gennem et målrettet valg af produkter og processer, der belaster miljøet mindst muligt.

I og med at CO2-påvirkningen fra den tynde og lette MicroShade-metalstruktur er lav, og materialet kan genanvendes 100 procent, når det engang skal udskiftes, har det derfor været et væsentligt element i afgørelsen.

”Visionen bag Copenhagen Towers har netop været at skabe bygninger med lavt energiforbrug samtidig med, at der sikres maksimal komfort, bedst mulig arbejdsproduktivitet og kvadratmeterudnyttelse for vores lejere. I den sammenhæng passer en teknologi som MicroShade rigtigt godt ind bygningen”, siger David Overby, der er partner i Solstra Capital.

Det nye byggeri forventes klar til indflytning i løbet af i år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084