23948sdkhjf

Grundfos trækker sit pengetilsagn fra Bjerringbro-projekt

En drøm om et vandtorv i Bjerringbro bliver uden hjælp fra byens største virksomhed.
Et nyt byrum ved Gudenåhuset midt i Bjerringbro er blevet amputeret økonomisk, skriver dagbladet Midtjyllands Avis.

Ifølge den oprindelige plan for projektet ”Kulturparken”, som også har heddet "Ord & Vand", skulle Viborg Kommune lægge to mio. kroner, mens fonde skulle lægge fire mio. kroner. Og Grundfos to millioner kroner.

Mere end to senere har det vist sig at svært at fondene med, og nu har Grundfos trukket sig.

Det sker efter at Grundfos har revurderet projektet. Med sit støttetilsagn bandt Grundfos sig ikke til at betale til projektet.

- Der sket meget siden, projektet blev præsenteret for nogle år tilbage, og direktionen har vurderet, at dette ikke er et projekt Grundfos ønsker at støtte i den nuværende situation, hvor man er meget opmærksom på omkostningsniveauet i koncernen, siger Grundfos’ kommunikationschef Frank B. Winther til Midtjyllands Avis.

Grundfos’ retræte efterlader projektet med et barberet anlægsbudget på 5,5 mio. kroner og en uafklarethed om dele af finansieringen. Penge fra andre aktører er afgørende for, at Viborg Kommune vil gennemføre projektet. Aktuelt er kommunen i gang med at ansøge to fonde.

Anlægsprojektet er blevet beskrevet som en "sanse-, lege- og oplevelseshave". Det er tegnet af Arkitektfirmaet Gustin, som nu er i gang med at revidere den oprindelige plan, så det passer til skrabebudgettet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079