23948sdkhjf

Gellerupparken får et arkitektonisk vildskud

Nyt informationssted og mødested i Aarhus-bydel under forvandling skal vække æstetisk opsigt.
En cirkelrund bygning med et karakteristisk rødt tag, som er lavet af omdannede skibscontainere. Det er et bud på et nyt samlingspunkt for boligområdet Gellerup og Toveshøj i det vestlige Aarhus, skriver Aarhus Kommune på sin hjemmeside.

Det bliver i hvert fald opført som et nyt informations- og aktivitetscenter, og centret skal fungere som præsentationsrum for boligområdets helhedsplan. Aarhus Kommune skal have kontor i centret, men det skal også huse åbne arrangementer med kultur og debat. Der bliver en scene og et caféområde både indendørs og udendørs.

Formålet er at få borgerne med i de byudviklingsplaner, som er ved at blive rullet ud.

- Vi ønsker at stå for en åben og ærlig kommunikation, ikke mindst over for beboerne, hvis daglige liv bliver påvirket af helhedsplanen, siger projektchef Ole Bech Jensen fra Brabrand Boligforening.

Et bedømmelsesudvalg har valgt et forslag fra entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen, som har sat tegnestuen Arkitema på opgaven sammen med ingeniørfirmaet Viggo Madsen. Centret er et såkaldt offentligt-privat innovationspartnerskab - en forholdsvis ny form for offentligt-privat samarbejde, hvor begge er udviklingspartnere, som i samarbejde skal finde nye løsninger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096