23948sdkhjf

Rambøll skal rådgive Novozymes

Novozymes planlægger nyt forskningscenter i Lyngby. Rambøll er valgt som totalrådgiver for hele byggeprocessen.
Som omtalt her på Building Supply mandag har Novozymes købt en 140.000 kvadratmeter stor grund af Lyngby-Taarbæk Kommune og planlægger i første omgang at opføre et 30.000 kvadratmeter stort innovationscampus.

Rambøll er valgt som totalrådgiver på projektet og har udformet en helhedsplan for området i samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter og GHB Landskabsarkitekter.

- Den ny innovationscampus er et utroligt spændende, ambitiøst og udfordrende byggeprojekt. Som totalrådgiver på projektet skal vi have alle vores kompetencer inden for byggeri i spil, og vi stiller med et rigtigt stærkt hold, siger Bjarke Curtz Jansen, afdelingsleder og projektejer hos Rambøll.

Forventet byggestart er ultimo 2016, og i ultimo 2018 forventes 800 Novozymes-medarbejdere inden for forskning og udvikling samt andre forretningsområder at kunne flytte ind i det nye domicil.

Det nye forskningscenter er udset som en af hjørnestenene i Novozymes globale forskning og forretnings-udvikling. Som en del af projektet etableres et læringscenter for biologi, hvor studerende og besøgende inviteres ind. Læringscentret vil indeholde undervisningslaboratorier, mini-bio og cafe og vil fungere som et link til forskningsmiljøet i Lyngby.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096