23948sdkhjf

Trecifret millioninvestering på vej til Gellerupparken

Udviklingsplanen for Gellerupparken i Aarhus får ny næring med en privat investors millioninvestering i et 60.000 kvadratmeter stort grundareal, som er en del af Brabrand Boligforening.
Ejendomsudviklingsselskabet Reitan Ejendomsudvikling, der bl.a. står bag udviklingen af butikker til REMA 1000, ønsker at købe et 60.000 kvadratmeter stort areal – Ringvejskilen Nord – ved Gellerupparken i Aarhus. Begge parter har underskrevet den betingede købsaftale. Der forestår nu en proces sammen med Aarhus Kommune, hvor en række forhold vedrørende bl.a. anvendelse og arkitektur skal belyses nærmere.

Det er første gang, at en privat investor går ind i området, som ejes af én af Danmarks store boligforeninger, Brabrand Boligforening. Parterne vil ikke oplyse det eksakte beløb på det forestående køb, men der er tale om en trecifret millioninvestering.

- Vi er kun et lille skridt fra en særdeles attraktiv og centralt beliggende grund i Aarhus med et kæmpe potentiale. Vi har endnu ikke lagt os endeligt fast på udviklingen af grunden, men det vil blive et miks af private boliger og handel i den lidt større skala. Udviklingen af området vil understøtte helhedsplanen og transformationen af Gellerupparken til en attraktiv og international bydel centralt i Aarhus, siger Stephan Sørensen, direktør i Reitan Ejendomsudvikling.

Stort potentiale
Den storstilede helhedsplan for Gellerup omfatter bl.a. nye veje, nedrivning af boligblokke, anlæggelse af en langstrakt bypark med idrætsfaciliteter, en letbane og handelsliv. De mange millioner, som et forestående salg af den store grund vil give, bliver øremærket specifikt til en opgradering af eksisterende boliger til gavn for de nuværende beboere.

- Vi er enormt begejstrede for grunden, som vi ser et kæmpe potentiale i med beliggenheden og et stort opland placeret mellem Gellerupparken, Åbyhøj og Brabrand. Det er tæt på hovedfærdselsårer, motorvej, lufthavn og blot fire km fra centrum. Vi vil med vores investering bidrage positivt til den igangværende transformation af bydelen, siger Stephan Sørensen.

Uvist om Rema 1000 følger med
Brabrand Boligforenings administrerende direktør Keld Laursen mener, at aftalen får stor betydning på flere planer:

- Vi får for alvor gang i udviklingen af en mangfoldig bydel med forskellige funktioner og boligformer. Vi får en privat investor som medspiller, som også tilfører arbejdspladser til bydelen. Og endelig får vi med salget af jorden tilført midler, som vi kan renovere boliger for til glæde for vores beboere.

Selvom Reitan Ejendomsudvikling er kendt for blandt andet at bygge til REMA 1000, er det ikke afklaret, om der skal ligge en REMA 1000 butik.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11