Bygge- og anlægselever i Aalborg tilfredse
En undersøgelse blandt eleverne på landets erhvervsskoler bringer Aalborg Tekniske Skoles afdeling for bygge- og anlæg helt til tops.
- Når vi sammenligner os med de andre skoler i landet, tilkendegiver vore elever, at vi samlet set gør det bedst. Det gælder endda uanset, om du spørger tømrer, murer, maler eller vvs-elever. Vi løber nemlig med den samlede førsteplads i alle fire fag, fortæller uddannelseschef Lars Skibdahl til Nordjyske.
Alene i Aalborg har flere end 200 medvirket i undersøgelsen, der dækker en lang række trivsels-punkter.
Lars Skibdahl mener, at det gode resultat skyldes en hård og målrettet indsats på kvalitets- og miljøområdet, som man indledte for fire år siden.
Kilde: Nordjyske.dk