23948sdkhjf

Sloth Møller specialiserer sig i anlæg af idrætsanlæg

Det rådgivende ingeniørfirma Sloth Møller med afdelinger i Sønderborg, København, Århus og Odense specialiserer sig i anlæg af udendørs kunstgræsanlæg, og deltager i projekt om renovering af ældre idrætshaller.
Fokus på folkesundhed, motion og idræt har aldrig været større end den er i dag. For kommunerne er det blevet et konkurrenceparameter at tilbyde sine borgere de mest moderne idrætsfaciliteter. Derfor investeres der millionbeløb i nye kunstgræsbaner og renovering af eksisterende haller, hvoraf mange er bygget i 70’erne.

Det er baggrunden for, at det rådgivende ingeniørfirma Sloth Møller med afdelinger i Sønderborg, København, Århus og Odense nu etablerer et kompetencecenter med fokus på idræt.

- I dag er det vigtigt, at fodboldklubberne kan træne udendørs hele året. Der er allerede etableret flere end 50 kunstgræsbaner rundt om i landet, og flere kommer til. Fordelene ved anlæggene er, at man kan spille på ordentlige og jævne baner hele året. Ja, kvaliteten er så god, at det er tilladt at anvende kunstgræsbaner som kampanlæg langt op i de enkelte serier, rækker og divisioner, siger anlægsingeniør Benny R. Nissen.

Hos Sloth Møller har man indtil nu deltaget i anlæggelsen af kunstgræsbaner i blandt andet Lyngby, Herlev og Sønderborg. I øjeblikket er man i gang med et udendørs atletikanlæg i Vejen. Det skal kunne anvendes hele året til blandt andet boldspil, atletik, og af det nærliggende idrætscenter

- Fordelen ved kunstanlæg er de lave driftsomkostninger per brugstime. Når banen er anlagt – det tager typisk nogle måneder – er den straks klar til brug. Du slipper for at vente til græsset er groet op, samt det at vande, gøde og slå græsset. Du kan med en traktor påmonteret en rive hurtigt fjerne eventuelle ujævnheder efter en kamp. Så er banen klar igen. Et baneanlæg skal vedligeholdes en gang om året, hvor der sker en opfyldning af gummigranulater. Kunststof er også velegnet ved renovering af de mange udendørs tennisanlæg, siger Benny R. Nissen.

Idrætshaller
Sideløbende med fokuseringen på udendørsanlæg er Sloth Møller sammen med BBP Arkitekterne i København i gang med projekter omkring renovering af ældre idrætshaller.

Hallerne er oprindelig bygget til badminton og håndbold, men siden er der kommet mange nye brugergrupper, som ikke har behov for en stor lofthøjde. Eksempelvis dans, motionsgymnastik og fitness. Hallernes brug kan styrkes betydeligt ved at foretage ombygninger eller bygge ud med en eller flere tilbygninger. I stedet for at bygge i højden kan nye bygninger graves ned i terrænet.

I Hørning er Sloth Møller med ved moderniseringen af den lokale hal. Ombygningen skal tage hensyn til, at langt flere ældre dyrker idræt, at mange dyrker idræt uden for idrætsklubberne og at danskerne dyrker flere idrætsgrene end tidligere. Projektet syd for Århus er støttet af Lokale- og Anlægsfonden





Kilde: Sloth Møller A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079