23948sdkhjf

Lind & Risør: Firedobbelt op på fremgangen

Typehusproducenten fra Taastrup konsoliderer sig i positionen som en branchens største og mest veldrevne.
Fremgangen fortsætter for Lind & Risør, som netop har offentliggjort selskabets årsrapport for 2014.

Driftsresultatet er forbedret med tre procent til 57,5 mio. kr., og dermed kan typehusproducenten fra Taastrup altså prale af en forbedret evne til at tjene penge for fjerde år i træk. Nettoomsætningen lyder på 557,6 mio. kr. og er dermed mere end fordoblet på bare fire år.

Læs også: Lind & Risør klar til nyt boligbyggeri

Dermed udbygger Lind & Risør positionen som landets næst største typehusproducent, selv om virksomheden reelt kun bygger huse øst for Storebælt. Kun det landsdækkende HusCompagniet er større.

- Vi er gearede til at bygge omkring 250 huse om året, og vi har ingen intentioner om at blive større, end vi er det nu, sagde salgschef Morten Boye Bertelsen sidste år til Building Supply, da han blev spurgt til ambitionerne om at overgå netop HusCompagniet i volumen.

Atter liv i projektbyggeriet
Her kom det også frem, at Lind & Risør havde spottet en god fidus i at leje de huse ud, som virksomheden byggede i kriseårene 2009 og 2010. Det har ikke bare sikret en løbende indtægt fra huse, der ellers ville stå tomme. Efterhånden som krisen har sluppet sit tag i danskerne, er lejerne nemlig begyndt at købe de huse, som de hidtil har boet i.

Et sidste forretningsområde i vækst er projektbyggeriet, som atter er vågnet op til dåd.

Læs også: Ordrebogen er godt fyldt hos Lind & Risør

- I en periode havde vi det ellers sådan, at vi skulle have solgt omkring 30 procent, før vi startede 1. etape op. Men nu oplever vi, at tingene bliver solgt, og vi har ingen nødlidende projekter, forklarer Lind & Risør-salgschef Morten Boye Bertelsen om situationen.

Ifølge Danmarks Statistik har antallet af påbegyndte byggerier af enfamiliehuse ligget på 3-500 huse om måneden de sidste par år, men flere branchefolk spår, at tallene for første kvartal af 2015 vil vise en stigning, når de offentliggøres i løbet af få uger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084